Websitet anvender cookies for at forbedre din oplevelse til statistik og markedsføring Læs mere her

X

Sound – Glas der lukker støjen ude

Slip for larm fra tung trafik, togbaner, industri og andre støjende omgivelser med Rationel Sound-glas, som er støjdæmpende glas til vinduer og døre.

Fordele ved støjdæmpende vinduer

Udefrakommende høje lyde påvirker vores velvære og værdien af din bolig negativt. Løsningen kan være støjdæmpende glas til vinduer med følgende fordele:

 

  • Det reducerer udefrakommende støj
  • Det bidrager til øget velvære
  • Du får usynlig lydisolering
  • Det gør boligen mere attraktiv

 

Se de forskellige muligheder for at vælge funktionelt vinduesglas hos Rationel.

Få en mærkbar støjreduktion

Lyd måles i decibel, som forkortes dB. 0 dB er den svageste lyd, man kan høre, når hørelsen er normal. Smertegrænsen med risiko for høreskader er 120-130 dB.

  • Et fald på 1 dB kan næsten ikke høres.
  • Et fald på 3 dB opfattes tydeligt.
  • Et fald på 10 dB opfattes som en halvering af støjen.

Hvis støjniveauet udenfor er 68 dB, der svarer til en stor ringvej, vil et almindeligt vindue med termoruder typisk give et indendørs støjniveau på 38 dB, mens et vindue med lydrude og ekstra tætning* vil give dig et indendørs støjniveau på 27 dB.

Find detaljer om lydperformance under ydeevnedeklarationer.

*Ved valg af Rationel AURAPLUS PREMIUM med lyddæmpningspakke 2.

Opbygningen af støjdæmpende ruder

Graden af vinduets lydisolering afhænger af, hvor mange lag glas ruden har, tykkelsen på glaslagene, kombinationen af glaslag og afstanden mellem glaslagene.

Lydbølgernes bane brydes bedst med 3-lag glas fremfor 2-lag. Standard vinduesglas er 4 mm tykt i alle glaslag og afstanden mellem glasskiverne er 20 mm, men i støjdæmpende glas er det inderste lag lidt tykkere. Den lille forskel er ikke til at se, da det ofte blot drejer sig om 2 – 4 mm.

"Lyddæmpende glas kan gøre en forskel, fordi det hindrer lydbølgernes svingninger i at nå ind gennem glasruden."

Ikke kun glas dæmper støj

Glasset i ruden er et godt materiale til at dæmpe lyd, men glasset er ikke nok til at holde støj ude. Hele vinduets konstruktion har betydning for lydreduktionen. Karm, ramme, antallet af oplukkelige felter, vinduets størrelse og fuger har betydning for det lydisolerende niveau.

Vores PREMIUM modeller med ekstra tætningsbånd og 3 lag glas reducerer støjen mere end vores BASIC modeller med 2 lag glas og et fastkarmsvindue vil mindske støjen lidt mere en et vindue med oplukkelige felter.

Få råd og vejledning til at vælge de lydreducerende vinduer, der matcher dit behov hos en af de mange Rationel vindues specialister du finder hos Byggemarkedet og trælasten.
Find nærmeste forhandler her

Støjdæmpende glas