Fra januar 2023 indføres der klimakrav i bygningsreglementet (BR18) for at nedsætte CO2-udledningen fra byggeri. Klimakravene indebærer, at nybyggeris klimapåvirkninger skal dokumenteres med en klimaberegning (dvs. en livscyklusvurdering, LCA), før bygherren kan opnå ibrugtagningstilladelse for bygningen. Klimakravene gælder for de samme typer nybyggeri, som i forvejen er omfattet af krav om at overholde energirammen. Kravet er gældende for byggeri, som søger byggetilladelse fra 1. januar 2023.
Bemærk:
Hvis du blot renoverer din bolig ved at udskifte til nye vinduer og døre, er der ikke krav om en klimaberegning.
Her kan du finde svar på en lang række af de mest stillede spørgsmål om de nye klimakrav i BR18.
Hvem har ansvar for at klimakravene bliver opfyldt?
Bygningsejeren har ansvaret for at efterleve klimakravene.
Hvilke bygninger gælder klimakravene for?
De nye klimakrav betyder at de bygninger, hvor der er krav om en energirammeberegning, skal også dokumentere bygningens klimapåvirkning. Derudover skal bygninger med et opvarmet etageareal over 1.000 m2 overholde en grænseværdi på 12,0 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år.
Energirammeberegning skal laves for bygninger der opvarmes til 5 °C eller mere.
Bygges en tilbygning, som har karakter af nybyggeri, skal denne både opfylde krav om energiramme og klimaberegning.
Ved renovering vil der generelt ikke være krav om at lave en klimaberegning, lige som der heller ikke er krav til f.eks. sommerhuse og ombygninger.
Hvad indgår i klimaberegningen?
I beregningen af en bygnings klimapåvirkning, indgår forskellige faser fra en Livs Cyklus Analyse (LCA), nemlig:
| A1: Råmaterialer | A2: Transport | A3: Fremstilling | B4: Udskiftning | B6: Energiforbrug til drift | C4: Bortskaffelse | D: Potentiale for genbrug, genanvendelse og anden nyttiggørelse |
D: Potentiale for genbrug, genanvendelse og anden nyttiggørelse – opgøres separat og tæller ikke med i bygningens samlede klimapåvirkning.
Hvorfor er der valgt en periode i klimaberegningen på 50 år?
Den såkaldte betragtningsperiode fastlægger, hvor mange års drift med energiforbrug og udskiftninger der ligger til grund for den totale klimapåvirkning af en bygning.
Det er vigtigt, at alle klimaberegninger benytter en ens periode, hvis resultaterne skal være sammenlignelige.
Derfor er der valgt en fastlagt periode som del af metoden. At det netop er 50 år, er valgt ud fra international harmonisering. Bygningens reelle levetid vil ofte være længere.
Bliver det et krav at benytte data fra EPD'er i klimaberegningen?
Der er ikke krav om, at produkter eller materialer skal have en EPD. Bolig- og Planstyrelsen vil stille data til rådighed, som kan anvendes af enhver til at beregne klimapåvirkningen. Disse data vil blive tilgængelige i beregningsværktøjet LCAbyg.
Derudover kan man valgfrit anvende en produktspecifik EPD, en projektspecifik EPD eller en branche-EPD.
Hvad er en EPD?
En EPD (Environmental Product Declaration), dvs. en miljøvaredeklaration, er en frivillig dokumentation af byggevarers miljømæssige påvirkninger og ressourceforbrug og udvikles efter anerkendte europæiske og internationale standarder.
EPD’er til brug i dokumentation af klimakravene i bygningsreglementet skal leve op til EN 15804 og tilhørende Product Category Rules (PCR) og skal være tredjeparts-verificeret. EPD’er giver bygherren og rådgiveren et godt og specifikt datagrundlag til klimaberegningen. Det er dog ikke et kvalitetsstempel eller en klimamæssig blåstempling; et produkt kan godt have høj klimabelastning, selvom det har en EPD. EPD’en betyder blot, at producenten har deklareret klimabelastning.
Læs mere på https://www.epddanmark.dk/
På epddanmarks hjemmeside kan du også finde de generiske EPD’er fra vinduesindustrien.
Hvordan udfører jeg en klimaberegning?
De fleste bruger det gratis tilgængelige regneprogram LCAbyg til at udarbejde klimaberegninger i form af livscyklusvurderinger (LCA’er). Forskellige parter udbyder kurser i LCAbyg. Desuden findes der en række video-tutorials for LCAbyg, som fører dig gennem værktøjet trin for trin. Det er gratis at benytte LCAbyg; du skal blot oprette en profil.
Kan alle lave en klimaberegning?
Der er ikke noget krav i bygningsreglementet til, hvem der udfører klimaberegningen.
Forudsætningen er, at man sætter sig grundigt ind i kravene og metoden. Før klimakravenes ikrafttræden er klimaberegningerne i form af LCA’er dog oftest blevet udført af rådgivende ingeniør- eller arkitektvirksomheder, fx i forbindelse med DGNB-certificeringer.
Hvem er ansvarlig for at overholde de nye klimakrav?
- Bygherren skal dokumentere bygningens klimapåvirkninger, før der kan opnås en ibrugtagningstilladelse
Certificeringer og godkendelser
Rationel tilstræber høj kvalitet og fejlfri produkter. Derfor er Rationels produktion tilrettelagt, så medarbejderne i produktionen foretager systematiske kvalitetstjek, inden dør- eller vindueselementet sendes videre i produktionsforløbet. Rationel arbejder efter de standarder, der er fastsat i DS/EN ISO 9001.
Vores certificeringer og godkendelser viser, at kvalitet, holdbarhed og energi er vigtige parametre for Rationels produkter.
DGNB-certificeret byggeri
Rationel ønsker at fremme bæredygtigt byggeri. Vi bidrager med rådgivning og produkter, der lever op til kriterierne i DGNB og kan levere den nødvendige dokumentation til DGNB-certificering af en bygning, når det drejer sig om vinduer og døre.
DGNB kan bruges som en målestok for bæredygtighed. En certificering, som vægter social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed lige meget. DGNB er en frivillig ordning som administreres af Green Building Council Denmark, som er et uvildigt overordnet råd.
Vil du endnu mere i dybden?
Lær meget mere om hvad en epd er og hvad den bruges til hos epddanmark eller gå i dybden med de nye klimakrav hos Videnscenter om bygningers klimapåvirkning.
