Hvis du bor i en af de over 700.000 danske boliger, der ifølge Miljøministeriet, er belastet af støj fra trafikken, så ved du, at den konstante støj fra den tunge trafik kan være voldsomt belastende. 

Trafikstøj påvirker helbredet

Men støjen bliver i mange tilfælde en naturlig del af hverdagens lydkulisse. Det ændrer dog ikke ved det faktum, at trafikstøj kan være decideret sundhedsskadeligt. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO kan påvirkning af støj gennem en længere periode føre til bl.a. søvnbesvær, stress, forøget blodtryk, hormonelle påvirkninger og øget risiko for hjertekarsygdomme. Nedsat ydeevne og nedsat indlæringsevne hos børn er andre negative konsekvenser af støjens skadelige virkninger.

Hvor meget larm skal du acceptere?

Med et vejnet, der har vokseværk og et støt stigende antal biler på de danske veje, er problemet med trafikstøj ikke blevet mindre de senere år. Den konstante støj kan godt stresse dig og påvirke livskvaliteten, uden at du opdager det. Derfor er det sund fornuft, at tænke på, hvor meget støj du og din familie udsættes for i det daglige.

Miljøstyrelsen har fastsat en vejledende grænseværdi for vejstøj på 58dB. Grænseværdien er målt udendørs i forhold til private boliger. Den vejledende grænseværdi indendørs med lukkede vinduer i private boliger er 33 dB.

Støjbarometer

Hvad er DB?

Lyd måles i decibel, som forkortes dB. 0 dB er den svageste lyd, man kan høre, når hørelsen er normal. Smertegrænsen med risiko for høreskader er 120-130 dB.

  • Et fald på 1 dB kan næsten ikke høres.
  • Et fald på 3 dB opfattes tydeligt.
  • Et fald på 10 dB opfattes som en halvering af støjen.

Hvis støjniveauet udenfor er 68 dB, der svarer til en stor ringvej, vil et almindeligt vindue med termoruder typisk give et indendørs støjniveau på 38 dB. Et vindue med lydrude og ekstra tætning* vil give dig et indendørs støjniveau på 27 dB.

*Ved valg af Rationel AURAPLUS med 3-lags glas og tilvalg af lyddæmpningspakke.

Du kan selv måle støjen ved din bolig

Hvis du har en smartphone, kan du hente forskellige gratis apps, der kan måle støjniveau. Der er kun tale om vejledende målinger, da bl.a. din telefons mikrofon har en betydning for resultatet. Har du en Android, kan du fx hente app’en Sound Meter, og har du en iPhone, kan du fx hente app’en Noise Exposure.

OBS! Har du brug for en meget præcis måling af støjen, skal der anvendes professionelt måleudstyr.

 

Hvor meget trafikstøj er der i nærheden af dig?

Miljøstyrelsen har lavet et støjkort, som viser, hvor meget det støjer fra de største veje og jernbaner i Danmark. Farverne viser, hvor meget støj, der er i et område. Den gule farve er det niveau, man anbefaler i boligområder. De andre farver betyder, at støjniveauet er for højt i forhold til de anbefalede grænseværdier.

Klik her og gå til Støj-Danmarkskortet  (åbner i nyt vindue)

Sådan bruger du Støj-Danmarkskortet

  • Klik på ‘Vejstøj’ i højre side.
  • Vælg herefter, om du vil se et kort over støj om natten eller dagen, og om kortet skal vise støj i byer eller på store veje.
    • Du kan fx vælge ‘Veje i by, 1,5 m’. Så får du et kort, der viser støjen ved veje i byerne i 1,5 meters højde.
    • Du kan også vælge ‘Større veje 1,5 m’, hvis du vil se støjen fra en større vej eller motorvej.
  • Når du har valgt dit kort, kan du zoome ind og se præcis, hvor meget støjniveauet er, hvor du bor.

Skru ned for trafikstøjen

Støjen fra den trafikerede omfartsvej og den travle hovedgade finder vej ind omkring utætheder og åbninger. Hvis du har gamle termoruder, slipper der faktisk også en del støj direkte gennem ruden. Den gode nyhed er, at du sagtens selv kan gøre noget for at skrue ned for udefrakommende trafikstøj, så der kan blive helt stille i stuen.

Vælg lydisolerende vinduer

Hvis du vælger de rigtige lydisolerende vinduer, kan du fjerne generne fra trafikstøjen indendøre og forbedre din livskvalitet markant. Du har måske gamle termoruder, som egentlig holder fint på varmen. Men det kan være en fornuftig investering at udskifte dem med en nyere model med specielfremstillet lydglas, som er designet til at bremse lyden med ekstra tætningslister og specialudviklet glas. Og du behøver ikke at skifte vinduer i hele huset på én gang. Start med de vinduer, der vender direkte ud mod støjkilden.

Virker det?

Du kan nemt opgradere dine vinduer med en lydpakke, der både giver dig fred og ro og samtidig øger værdien af din bolig. Hvis støjniveauet udenfor er 68 dB, der svarer til en stor ringvej, vil et almindeligt vindue med termoruder typisk give et indendørs støjniveau på 38 dB, mens et vindue med lydrude og ekstra tætning* vil give dig et indendørs støjniveau på 27 dB. Gå  i detaljer og læs mere om vores støjdæmpende glas og lydpakker.

Flere fordele

Når du vælger vores A-mærkede produkter med lyddæmpende 3-lags glas, får du tilmed et vindue, der giver dig store energimæssige fordele og øger værdien af din bolig. Er du interesseret i at vide mere om dine muligheder med lyddæmpende vinduer, så kan du læse mere om lyd på rationel.dk, eller du kan kontakte din lokale tømmerhandler for rådgivning. Du finder den nærmeste tømmerhandel her – Find forhandler

Forstå lydglas på 30 sekunder