artikelbillede

Det står skidt til med indeklimaet på danske børneværelser. Professor advarer mod mangel på frisk luft og ophobning af skadelige stoffer og opfordrer til at stramme op på de gode udluftningsvaner.

Nymalede vægge, små møbler og nyt legetøj i plastic – mange nybagte forældre gør sig umage med at indrette et dejligt børneværelse til deres lille guldklump. men det er en god idé at tænke sig godt om.

”Alle de nye ting står jo og afgasser til indeklimaet,” siger Geo Clausen, der er professor på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og forsker i indeklima. ”Vi er bekymrede for nogle af de kemikalier, der findes i dag. Børn er mere følsomme end voksne, så det er ikke altid en god ide med alle disse nye produkter, der afgasser inde på børneværelset. Og i hvert fald er det vigtigt at sørge for ventilation,” siger han.

Tung luft på børneværelset

Børn er mere følsomme end voksne, så det er ikke altid en god ide med alle disse nye produkter, der afgasser inde på børneværelset. Og i hvert fald er det vigtigt at sørge for ventilation

For nogle år siden foretog DTU en undersøgelse af danskernes indeklima og luften på 500 børneværelser på Fyn. I over halvdelen af dem, var ventilationen for lav. Manglen på frisk luft medfører et forhøjet CO2-niveau, som gør børnene trætte og svækker deres koncentration og indlæring. Den øger risikoen for fugt og skimmelsvamp, der kan give astma og allergi. Og endelig giver den en ophobning af skadelige stoffer, der kan virke hormonforstyrrende og have langtidsfølger for helbredet.

Det ønsker vi simpelthen ikke at udsætte vores børn for,” siger Geo Clausen og peger på to mulige løsningsforslag: ”Kildekontrol og ventilation. Det er altid smart at starte med kildekontrol, men ventilationen er altså vigtig.”

”Det må være allervigtigst at sikre ventilation på børneværelset.
Der er ikke noget sted, der er vigtigere at holde et godt indeklima end her. Det tror jeg da, at de fleste er enige i.”
– Geo Clausen, Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

 

Få gode udluftningsvaner

Udluftning med gennemtræk to gange dagligt er godt, mener professoren, men det er ikke nok. Mængden af skadelige stoffer er steget betragteligt i vores hjem – også på børneværelset. En almindelig familie på fire afgiver omkring 10 liter væske til luften hvert døgn, og samtidig bliver de danske boliger stadig tættere, så vi er nødt til at tænke os godt om for at bevare et sundt indeklima.

Og det kan vi kun bakke op om her hos Rationel Vinduer. Vi vil gerne gøre vores for at sikre det gode indeklima rundt om i de danske hjem. Derfor er vores vinduer indeklimamærket og fås  med indbyggede ventiler, der kan stå åbne og sikre frisk luft døgnet rundt – uanset om beboerne er hjemme eller ej.

Uden frisk luft risikerer vi at isolere os syge. Det er jo ikke meningen. Derfor er det klogt at vælge vinduer med friskluftsventiler, når man skifter sine gamle, utætte vinduer, så man kan sikre luftskiftet i boligen og opnå et godt indeklima.

Vi anbefaler faktisk, at vinduernes friskluftsventiler står åbne hele året rundt. At dørene i huset er lukket op, så luften kan cirkulere frit. Og endelig at folk husker at bruge husets aftrækskanaler, så der kommer et lille gennemtræk.

Fordi frisk luft er vigtigt. Især for børn.

Professor Geo Clausen er enig: ”Det må være allervigtigst at sikre ventilation på børneværelset. Der er ikke noget sted, der er vigtigere at holde et godt indeklima end her. Det tror jeg da, at de fleste er enige i.”

Luft ud i børneværelset

Luft ud med gennemtræk 2-3 gange om dagen

 

Seks gode råd til frisk luft i hjemmet

1  Sørg for jævnt luftskifte. Luften bærer på et hav af forurenende stoffer, ligesom almindeligt hverdagsliv skaber både fugt og støv. I opholdsrum skal halvdelen af luften skiftes minimum en gang i timen, mens luftskiftet bør være større i køkken og bad. Så lad vinduernes friskluftsventiler stå åbne.

2. Luft ud med gennemtræk hver dag. Der skal som minimum luftes ud i fem til ti minutter to gange om dagen. Det gælder hele boligen og specielt soverum og bad. Også i regnvejr

3. Tjek aftræk og ventiler. Se efter, om der er fri passage i aftræk og friskluftsventiler. Sørg for at fjerne støv, spindelvæv, hvepseboer og fuglereder.

4. Lad luften cirkulere. Lad dørene stå åbne mellem de forskellige rum, så luften kan bevæge sig frit døgnet rundt.

5. Hold en jævn temperatur over hele boligen. Hæv temperaturen til 20-21 grader, og hold så vidt muligt samme temperatur i alle rum.

6. Begræns fugten. Undgå at tørre tøj indendørs, eller luft ud imens. Brug emhætte under madlavningen, og luft grundigt ud efter bad.

Kilde: DTU og Rationel

Læs mere om gode udluftningsvaner.

Læs mere om indeklima og sundhed i boliger i denne rapport

Her kan du læse om udvalgte resultater fra CISBO’s forskningsprojekter. Publikationen samler også forskernes gode råd og anbefalinger til et sundere indeklima.

Center for Indeklima og Sundhed i Boliger (CISBO) blev etableret i 2009 som et tværfagligt samarbejde mellem forskere fra Danmarks vigtigste forskningsinstitutioner på indeklimaområdet. Det er Realdania, der har taget initiativ til og finansieret CISBO for at skabe ny viden om, hvordan vi kan opnå et sundere indeklima i vores boliger.

Vil du vide mere om indeklimamærket: Dansk Indeklimamærkning