Websitet anvender cookies for at forbedre din oplevelse til statistik og markedsføring Læs mere her

X

Secure - Sikringsglas mod indbrud

De fleste indbrud sker ved, at tyven trænger ind gennem vinduer eller terrassedøre. Det understreger behovet for bedre sikring af vinduer og døre.

Sikringsglasset Rationel Secure er indbrudshæmmende lamineret glas, der hjælper med at holde tyven ude, da det kan modstå omfattende hærværk. Indbrudssikre vinduer kan således få tyven til at opgive at komme ind i din bolig.

Fordele ved sikringsglas

Sikringsglas er en efterspurgt glastype hos Rationel, da stadig flere har fokus på at forhindre indbrud. Når du vælger et sikringsglas med lamineret glas, får du flere funktionelle fordele med i købet:

  • Indbrudshæmmende sikringsglas
  • Reduceret risiko for personskade ved brud
  • Støjdæmpende effekt
  • Afskærmning for solens UV-stråler

Lamineret glas hæmmer tyven

Lamineret glas er ingen garanti for, at tyven ikke kommer ind. Men det laminerede sikringsglas kan sænke tyven i tilstrækkelig grad til, at de opgiver. Det skyldes, at lamineret glas er svært at bryde igennem. Lykkedes det alligevel at bryde ruden, bliver glasset siddende i en beskyttende folie og ruden falder ikke ud af rammen og giver adgang til grebet på indvendig side.
Læs mere om indbrudssikring

Hvor bør du anvende sikringsglas?

Med de høje indbrudsrater i Danmark er ekstra indbrudssikring af vinduer med sikringsglas noget, flere og flere foretrækker.    

 

En knust rude vækker opsigt, og det bryder tyven sig ikke om. Tyven foretrækker derfor afsidesliggende vinduer, der er uden for naboens og forbipasserendes synsvinkel. Her er det særligt en fordel med lamineret glas, da tyven skal arbejde hårdt og længe for at trænge igennem sikringsglasset.       

 

Vælger du den udvidet sikringspakke får du Rationel Secure med.  

Undgå personskade ved brud

Foruden den indbrudshæmmende effekt fungerer lamineret sikringsglas også som et personsikkerhedsglas, der fjerner risikoen for at skære sig på skarpe glasstykker ved brud. Du bør dog vælge Rationel Safety-glas, hvis personsikkerhed er din højeste prioritet, da personsikkerhedsglas også kan fås med hærdet glas.

Hold lyd og sol ude

Rationel Secure-sikringsglas fungerer som lydglas, og kan dermed reducere støj. Folien i det laminerede glas har desuden den egenskab, at det reducerer solens UV-stråler til cirka 2%, hvilket betyder, at møbler og gulv bag glasset ikke bliver bleget.

Transparent og energirigtig

Folien i Rationel Secure-sikringsglas er transparent. Du kan derfor ikke se, at glasset er lamineret. Lamineret glas forringer ikke glasrudens energimæssige ydeevne, og du får stadig en energirude, når du vælger sikringsglas.

Sikringsglas mod indbrud