Websitet anvender cookies for at forbedre din oplevelse til statistik og markedsføring Læs mere her

X

Safety – Undgå ulykker med brudsikkert sikkerhedsglas

En smadret rude kan være farlig. Man kan skære sig på skarpe kanter fra glasset. Du kan fjerner risikoen for personskade med Rationel Safety-glas, som er ekstra brudsikker personsikkerhedsglas, der består af hærdet glas. Går sikkerhedsglasset itu, granuleres det i små ufarlige stykker, der ikke forårsager personskade.

2 typer sikkerhedsglas

Personsikkerhedsglas betegnes også sikkerhedsglas, men må ikke forveksles med Rationel Secure-glas, som er sikringsglas, hvor det primære formål er at undgå indbrud.

Der findes to forskellige typer af sikkerhedsglas:

  • Hærdet glas: Ved brud falder glasset ud af ruden og granuleres i små ufarlige stykker.
  • Lamineret glas: Glasset hænger fast i folien, og bliver siddende i rammen ved brud.

Stærkt hærdet glas øger sikkerheden

Hærdet glas er op til 3-5 gange stærkere end almindeligt glas, og det har derfor en markant større brudstyrke end andre glastyper. Bliver hærdet glas knust, vil det falde ud af rammen og granuleres i mindre, ufarlige glasstykker.

Lamineret glas bliver i ruden

Lamineret glas er et stærkt og effektivt vinduesglas, som er vanskeligt at trænge igennem. Når lamineret glas smadres, vil det hænge fast i folieen og de mindre glasstykker vil være forseglet i folien og du undgår skarpe glasstykker spredes udover det hele.

Lamineret glas styrker din indbrudssikring

Det kræver tid og omfattende hærværk at trænge gennem en lamineret glasrude. Derfor er lamineret glas et oplagt valg til de mere skjulte områder på huset, hvor larm og en knust rude ikke vækker opsigt.

Sikkerhed mod termiske brud

Hærdet glas er også særdeles velegnet, steder hvor almindelig glas risikerer termiske sprængninger som konsekvens af store og uens temperaturforskelle på glasfacaden.

Transparent sikkerhedsglas

Du kan ikke umiddelbart se om dit vindue er forsynet med almindelig glas eller sikkerhedsglas. Begge glastyper er helt klare og det er først når ruden splintres det bliver synligt om ruden er almindelig, lamineret eller hærdet.

Har du brug for sikkerhedsglas?

Safety-glas er ideel til store vinduespartier, særligt udsatte vinduer, vinduesdøre og vinduer, der går til gulv. Sikkerhedsglas er også en god løsning, hvis du udover brudsikkert personsikkerhedsglas ønsker et glas, som hjælper med at holde indbrudstyve ude.

Hvor anvendes Safety-glas?

I offentlige institutioner, butikker og bygninger hvor der færdes mange mennesker, gælder der særlige anbefalinger for sikkerhedsglas. Er din glasrude placeret lavere end 80 cm fra gulvet, bør glasset være sikkerhedsglas. Har du en dør eller et sideparti i glas ved adgangsveje, som er placeret lavere end 1,80 meter over gulvet, bør du ligeledes vælge personsikkerhedsglas.

Regler om personsikkerhedsglas

Er der store glasfacader i et byggeri, som giver fare for, at personer kan kollidere med glasset, gælder der regler om, at personsikkerhedsglas skal anvendes. Du finder reglerne nærmere beskrevet i bygningsreglementet, hvor der er fastsat retningslinjer for udførelse og dimensionering af glas i døre og vinduer.

Brudsikker personsikkerhedsglas