Hvad er energivinduer?

Med et energivindue fra Rationel får du energioptimering af hele vinduet – ikke bare ruden. Alle vinduer fra Rationel er energivinduer med en særlig konstruktion, der sikrer optimal isoleringsevne og energibesparelse.

Bliv godt klædt på til at vælge energivinduer i denne miniguide, hvor vi forklarer de relevante energibegreber til vinduer såsom termoruder, energiglas, u-værdi, 2- og 3-lags glasruder, varmekant, kuldebroer, energitilskud og certificeringer.

Fordelene ved energivinduer

Energivinduer er en god investering, uanset om du skal skifte vinduer i din eksisterende bolig eller du skal bygge nyt. Med et lavenergivindue kan du blandt andet opnå disse fordele:

  • Stor varmebesparelse
  • Optimal isoleringsevne
  • Mindre kuldestråling og kondens
  • Sundere indeklima
  • Mindre energispild skåner miljøet
“Det er mere energieffektivt med store vinduer i stedet for flere små. Det skyldes at glasset isolerer bedre end de andre materialer.”

Hvad er energiglas?

Energiglas er det inderste lag glas i en energirude, som består af enten 2 eller 3 glas lag. Luftrummet mellem glasskiverne er fyldt med den usynlige og harmløse gasart argon, som nedsætter cirkulationen i hulrummet mellem glasskiverne. Derved overføres rumvarmen langsommere fra det inderste glaslag til det yderste glas, hvilket sikrer en bedre isoleringsevne.

Energiglas versus termoruder

Energiglasset er opbygget som en termorude blot med en langt bedre isoleringsevne. Energiglasset har en tynd og usynlig varmereflekterende metalbelægning, som lader varmestråler fra solen passere gennem ruden. De gamle termoruder lader også varmen passere ind, men modsat energiglas kan termoruden ikke holde på varmen, således at boligen drager nytte af gratis solvarme. Energiglasset reducerer varmetabet betydeligt.

Energiglasset er altid placeret inderst, og det gør glasoverfladen mod rummet varmere. Derved undgår du kuldestråling, og det er derfor ikke nødvendigt at placere en radiator under vinduet.

Sådan fungerer en energirude

Sådan fungerer en termorude

Test om ruden har energiglas

Med flammetesten kan du selv teste om ruden på dine vinduer har energiglas. Tænd en lighter tæt ved ruden. Der bliver to dobbeltflammer, fordi glasset reflekterer flammen. Hvis ruden har energiglas, vil den isolerende metalbelægning give en tydelig rødbrun farve i den ene af de fire flammer.

Skærpede energikrav til vinduer og døre

Pr. 1. februar 2021 skærpes energikravene til vinduer og døre i bygningsreglementet. Det betyder, at fra den dato skal alle husejere bruge A-mærkede elementer, hvis de bygger nyt, bygger til eller bygger om. Undtaget er sommerhuse og u-opvarmede rum. Her er det stadig tilladt at bruge B-mærkede elementer.

Rationels A-mærkede vinduer er forsynet med 3-lags energiruder.  De er ikke bare energineutrale (som er minimumskrav for A-klassen), men energibidragende og har dermed en positiv energibalance (Eref). Det vil sige, at vinduerne lukker mere sollys og –varme ind, end de lukker ud.

Rationels B-mærkede vinduer er forsynet med 2-lags energiruder, som også holder på varmen og nedsætter boligens energiforbrug, men ikke i så høj grad som A-mærkede produkter.

2-lags glas

3-lags glas

Tilmeld dig Rationels nyhedsmail

Ingen spam - kun e-mails som hjælper dig til at tage de helt rigtige vinduesvalg.
Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

Tilmeld dig Rationels nyhedsmail

Ingen spam - kun e-mails som hjælper dig til at tage de helt rigtige vinduesvalg.
Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

Varmkant forhindrer kuldebroer

En kuldebro er et område i din bolig, hvor varmen har lettere ved at slippe ud og kulden lettere ved at trænge ind. Men vinduets varm kant forhindrer kuldebroer i at opstå.

Alle vinduer og døre fra Rationel har en lysgrå varmkants afstandsprofil mellem rudens glas-lag. Varmkanten er lavet i et materiale der ikke er kuldeledende. Derfor medvirker vinduets varmkant til at holde bedre på varmen, og det resulterer i en lavere varmeregning til dig.

Vinduets varmkant kan desuden mindske dannelsen af kondens på indvendig side af vinduet, hvilket bidrager til et sundere indeklima.

Energibesparelse ved energivinduer

Hvor meget, du sparer ved at skifte til energivinduer, er et kompliceret regnestykke, som afhænger af flere variabler. Eksempelvis har det betydning, hvornår dine vinduer er produceret, hvor slidte de er, og hvordan de er placeret i forhold til solen. Faktorer som vinduesarealet i forhold til det samlede boligareal har ligeledes betydning for energibesparelsen. Endelig vil den energimærkeklasse, du vælger, også spille ind.

Som udgangspunkt kan en husstand dog forvente at spare mellem 3000-5000 kr. årligt på varmeregningen ved at skifte til energivinduer.

Du kan beregne, hvor meget du kan forvente at spare med vore Energiberegner.

Undgå overophedning

En generel udfordring ved energivinduer er, at de er i stand til at holde så effektivt på varmen, at rummet kan blive ret varmt, især om sommeren ved sydvendte vinduer.

Løsningen er et fornuftig valg af glas i forhold til verdenshjørnerne. Derudover kan ventiler og forskellige funktionsglas som SUN med solafskærmning også forebygge overophedning i rum med energivinduer.

Energisprosser

Skal du have nye vinduer med sprosser, som deler ruden op i flere felter, er energisprosser at foretrække, da de har en bedre isoleringsevne end gennemgående sprosser.

Energisprosser er monteret både udvendig og indvendig på ruden med en afstandsprofil mellem sig. De ligner til forveksling traditionelle gennemgående sprosser. Modsat gennemgående sprosser bryder energisprosser ikke ruden, hvilket resulterer i en bedre isoleringsevne.

Læs og forstå energibetegnelserne

Der findes en række tekniske betegnelser for vinduets energimæssige ydeevne. Vinduets performance bliver påvirket af hvilke glas, du vælger, samt størrelsen, placeringen og udformningen på vinduet. Få et hurtigt overblik over betydningen af de forskellige betegnelser herunder.

Vinduets isoleringsevne (Uw)
U-værdi

Vinduets U-værdi angiver vinduets isoleringsevne i W/m2K. Jo lavere værdien er, desto bedre kan vinduet holde på varmen. Ifølge gældende regler må U-værdien maks. være 2,3.

Varmetilskud fra solen (Gw)
G-værdi

G-værdi handler om solfaktor og vinduets evne til at lukke solvarme ind gennem vinduet. Vinduer med en høj G-værdi tilfører mest varme til huset, hvilket især er en fordel i fyrringssæsonen. Bemærk at SUN ruder med solafskærmning i glasset har en lavere G-værdi.

Mængden af sollys (LTg)
LT-værdi

Den procentvise angivelse af hvor meget dagslys, der kan trænge ind gennem et vindue angives i en LT-værdi, også kaldet transmittans. Desto højere LT-værdien er, jo bedre er vinduets evne til at lukke lys ind.

Energibalance (Eref)
Eref

Eref handler om vinduets energitilskud og er et udtryk for vinduets ydeevne i fyrringssæsonen. Vinduets gennemsnitlige energibalance måles i kWh/m2 per år. En positiv værdi viser, at vinduet lukker mere varme ind end ud. Omvendt vil en negativ værdi betyde, at der forsvinder varme ud gennem vinduet.

Hvad betyder energimærkning af vinduer

For at gøre det endnu nemmere for dig at vælge de mest energirigtige vinduer til din bolig har vi hos Rationel valgt at energimærke vores vinduer efter den frivillige energimærkningsordning, som er etableret af VinduesIndustrien. Her inddeles vinduerne på en skala fra A-F. Et A-mærket vindue er det vindue, som er mest energieffektivt.

For at et vindue kan opnå energiklasse A, skal vinduet som minimum være energineutralt. Det vil sige, at det i fyringssæsonen som minimum skal lukke lige så meget varme ind, som det lukker ud.

Hos Rationel har vi vinduer i de to øverste energiklasser A og B. I dag er der lovkrav om, at du  skal vælge A-mærket vinduer, når du bygger nyt eller renoverer.

Nedenfor er vist en oversigt over Rationels produkter med tekniske specifikationer vedr. glas, energiklasse og -værdier. Oversigten kan også downloades her.

Oversigt over A-mærkede produktsystemer
Certifikat Produktsystem Rude Energimærke Energiklasse* Eref Uw Glas Ug
511-1.7 Rationel AURA 3-lags glas Energy Std/Clear/Energy Std A 1 +7,5 0,77 3 lags 0,52
511-22.1 Rationel AURA 3-lags Extra 2 Energy EClaz/Clear/Energy Eclaz A 2 +9,3 0,75 3 lags 0,49
511-2.7 Rationel AURAPLUS 3-lags glas Energy Std/Clear/Energy Std A 1 +7,5 0,77 3 lags 0,52
511-18.2 Rationel AURAPLUS 3-lags Extra 2 Energy EClaz/Clear/Energy Eclaz A 2 +9,3 0,75 3 lags 0,49
511-10.2 Rationel AURAPLUS IO Energy Std/Clear/Energy Std A   +2,9 0,82 3 lags 0,53
511-19.1 Rationel AURAPLUS IO Extra Energy Xtra/Clear/Energy Xtra A 1 +12,8 0,84 3 lags 0,56
511-15.2 Rationel FORMA 3-lags glas Energy Std/Clear/Energy Std A 1 +6,5 0,78 3 lags 0,53
511-21.1 Rationel FORMA 3 lags Extra 2 Energy EClaz/Clear/Energy EClaz A 2 +8,4 0,76 3 lags 0,5
511-16.2 Rationel FORMAPLUS 3-lags glas Energy Std/Clear/Energy Std A 1 +5,6 0,79 3 lags 0,53
511-17.2 Rationel FORMAPLUS 3-lags Extra Energy Xtra/Clear/Energy Xtra A 1 +15,5 0,81 3 lags 0,56
511-20.1 Rationel FORMAPLUS 3-lags Extra 2  Energy EClaz/Clear/Energy Eclaz A 2 +8,4 0,76 3 lags 0,5

* Hvis du søger tilskud til udskiftning af vinduer fra Bygningspuljen, skal de nye vinduer leve op til kravene i energiklasse 1 eller energiklasse 2.

Oversigt over B-mærkede produktsystemer

Certifikat Produktsystem Energimærke Eref Uw Glas Ug
511-11.1 Rationel AURA 2-lags glas B -13,2 1,32 2 lags 1,21
511-12.1 Rationel AURAPLUS 2-lags glas B -14,1 1,3 2 lags 1,21
511-13.1 Rationel FORMA 2-lags glas B -13,2 1,32 2 lags 1,21
511-14.1 Rationel FORMAPLUS 2-lags glas B -15 1,34 2 lags 1,21

Forskellen på A- og B-mærket

Om et vindue ligger i energiklasse A eller B afhænger af vinduets energibalance (Eref):

Energiklasse A: Eref ≥ 0 kWh/m2/år

Energiklasse B: Eref ≥ -17 kWh/m2/år

 

3-lags vinduer, som bidrager til opvarmning af din bolig

Rationels produktserier Rationel AURA, Rationel AURAPLUS, Rationel FORMA og Rationel FORMAPLUS med 3-lags glas er A-mærkede produkter, som lever op til energikravene i gældende Bygningsreglement 2018. Vinduerne er ikke bare energineutrale (som er minimumskrav for A-klassen), men energibidragende og har dermed en positiv energibalance (Eref). Det vil sige, at vinduerne lukker mere sollys og –varme ind, end de lukker ud. Med disse A-mærkede vinduer er du altså sikret ind i fremtiden og kan spare endnu mere på energien.

Certificerede energivinduer

Hos Rationel har vi flere energicertifikater, som sikrer dig, at kvaliteten og energieffektiviteten er i top. Vores DDV-certificering betyder, at vi løbende er underlagt kontrol fra Dansk Vindues Verifikation. Alle vores vinduer og døre er desuden CE-mærket, hvilket betyder, at de overholder krav i lovgivningen. Derudover er vi også frivilligt medlem af Vinduesindustriens Energimærkningsordning, som viser vinduets energimærkning på en skala fra A-F.