salgassistent

Salgsassistent

Vil du være en del af Rationel – et af Danmarks fortrukne brands inden for vinduer og døre, hvor arbejdsglæde og samarbejde er i højsædet? Sætter du pris på den gode kundedialog? Kan du bruge din tekniske viden til at sælge vinduer og døre til vores kvalitetsbevidste kunder? Så er du måske vores nye medarbejder i salgsafdelingen.

Primære arbejsopgaver

  • Salgsopfølgning
  • Ordreafklaring
  • Teknisk rådgivning
  • Tilbudsgivning i mindre omfang
  • Samarbejde med vores eksterne sælgere

Din succes i jobbet

For at opnå succes i stillingen, skal du formå at yde en god service over for vores kunder. Du skal evne at planlægge og strukturere din hverdag, så kunderne modtager deres ting i god kvalitet og hastighed. Desuden skal du motiveres af at have et fælles salgsbudget, som du sammen med resten af teamet skal kæmpe for at opnå. Du skal altså trives med, at være en del af et større team, hvor du har fokus på egne opgaver, men samtidig tager ansvar og udviser holdånd for resten af teamet.

Arbejdsmiljø

Vi er en uformel organisation med hjælpsomme og engagerede kolleger. Vi arbejder i et dynamisk og travlt miljø, med en fri omgangstone og masser af humor. Salgsafdelingen består af 26 medarbejdere, og vi sidder i en åbent kontormiljø med rig mulighed for løbende sparring.

Hvem er du?

Vi lægger vægt på, at du brænder for at arbejde med salg og har gode kommunikationsevner. Du skal kunne bevare en positiv indstilling og det gode humør i en hektisk, men spændende dagligdag.

Vi forventer, at du:

  • Har salgserfaring fra en lignende stilling
  • Evt. har en baggrund inden for bygge-/vinduesbranchen
  • Er service- og kundeorienteret
  • Har teknisk flair og forståelse
  • Har et højt energiniveau og er entusiastisk
  • Er robust og kan arbejde under pres
  • Er disciplineret med en naturlig lyst til at afslutte opgaver og overholde deadlines
  • Er målrettet og resultatorienteret
  • Behersker engelsk i skrift og tale

Arbejdssted

Rationel  ·  Dalgas Allé 7 · 7400 Herning

 

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Internal Sales Director Christina S. Munk på telefon 2228 3915.

Send din ansøgning snarest til via dette link:

Send ansøgning

Samtaler afholdes løbende.

Om Rationel

Rationel er et anerkendt kvalitetsbrand inden for facadevinduer og døre. Vores produkter skræddersys efter kundens ønsker og behov og passer både til nybyggeri og renovering. For det blotte øje er alle vinduer og døre måske ens. Sådan er det ikke for os. Vi ser forskellen, og vi er drevet af detaljen.

Rationel har mere end 60 års erfaring med vinduer og døre. Hver dag gør vi os umage for at leve op til kundernes forventninger. Vi tager ansvar både, når det gælder vores produkter og det samfund, som omgiver os.

Rationel er danskejet og indgår i DOVISTA A/S, som består af en række førende døre- og vinduesvirksomheder og brands i Europa. DOVISTA A/S ejes af VKR Holding, der beskæftiger ca. 16.000 medarbejdere i mere end 40 lande.

Læs mere om Rationel