Byg med kombinationselementer

Kombination eller sammenstillet. Er der forskel?

Ja, der er forskel på et kombinationselement og sammenstillede elementer. Et kombinationselement består af flere elementtyper – eksempelvis en fast karm kombineret med et topstyret vindue, som leveres i et element. Sammenstillede elementer er derimod en samling af elementer, der leveres enkeltvis og sammenstilles af håndværkeren ved montagen. Uanset hvilken type du vælger må elementerne ikke må være bærende.

Vinduer i forskellige størrelser

Vinduer med fast karm, helt almindelige topstyrede vinduer og store vinduespartier kan sagtens kombineres og sammen danne en harmonisk helhed.

Mere end et vindue

Med et kombinationselement kan du opfylde flere behov på én gang. Funktionelle behov, som fx udluftning og ønsket om et større vinduesparti med vinduer i forskellige størrelser, som løfter husets facade.
“En sammenstilling af elementer, der åbner boligen, giver mere lys og er med til at give huset karakter.“

4 forskellige kombinationer og sammenstillinger

4 forskellige løsninger hos 4 forskellige kunder. Se hvordan kombinationselementer og sammenstillinger opleves –  både ude og inde.

En kombination og sammenstilling. Det topstyrede element er bygget sammen med en fylding i bunden.
Det samme gælder det faste element. Herefter er de to sektioner sammenstillet til et funktionelt gavl-element.

Åbn til terrassen med et kombinationselement bestående af et topstyret vindue og et fast felt med glas, som er sammenstillet med en dør.

Kombinationselementet med et stort fast felt og en sidehængt åbnefunktion er en meget populær og ofte anvendt model.

Dette element kombinerer det hele. En flot udsigt, mulighed for udluftning og en flot facadeløsning.

Det skal du vide når du sammenstiller elementer

Sammenstilling af elementer åbner for mange muligheder. Men det stiller også krav til konstruktionen. Sørg altid for at din håndværker kender grænserne. Her er de tre vigtigste:

1. Elementerne må ikke være bærende.

2. Vær opmærksom på om de sammenstilles elementer kan overholde krav til vindlast.

3. Vær opmærksom på om din sammenstilling kræver jernstiver i mellem elementerne for at holde vægt og vindlast.

Hent vores snittegningsoversigt for sammenstilling af elementer.

Se andre inspirerende kundecases