Bevar det originale

Renovering med respekt for den originale stil

På en stille villavej i Kolding har en gammel murermestervilla fået nye vinduer, der både rammer husets klassiske stil og holder på varmen. Begge dele er vigtigt for Nicolai og hans kone.

Parret valgte serien Rationel FORMA. De klassiske dannebrogsvinduer i træ har charmerende profilering i træværket, anverfere i stedet for greb og perfekte proportioner – præcis som de gamle.

“Som husejere går vi ikke op i tekniske specifikationer,” siger Nicolai. “Det vigtige er det æstetiske udtryk, og hvordan huset ser ud.”

 

Før- og efterbilleder

De originale vinduer var gamle og utætte, men de var smukke med deres profilerede træværk og perfekte proportioner. Husets nye vinduer skulle ikke bare minde om, men helst være magen til de oprindelige – bare tætte.

“Faktisk kan man slet ikke se, at der er kommet nye vinduer i. Men det kan mærkes,” siger Nicolai.

Serien Rationel FORMA med tre lag glas og er energimærke A. Det betyder, at familiens varmeregning er reduceret betydeligt, og at det er slut med kuldenedfald og træk. Vinduerne opfylder de skærpede krav til bygningsreglementet BR18.

Dannebrog i træ

Rationels dannebrogsvinduer i ren træ er kendetegnet ved en høj isoleringsevne, gedigen kvalitet, og et naturligt smukt udseende. De fås også i en træ/alu-version med en aluminiumsprofil på vinduernes yderside.

Hver en detalje tæller. Anverferne og de unikt profilerede karme i Rationel FORMA-serien sikrer et charmerende udtryk, der passer til den klassiske villa. Hos Rationel værner vi om detaljerne og sætter en ære i at udvikle moderne vinduer, der matcher de gamle. Fordi godt håndværk aldrig går af mode.

Brandredning

Hvis uheldet skulle være ude. Et dannebrogsvindue kan godt fungere som redningsåbning, hvis man vælger en løs midterpost, der kan åbnes sammen med vinduet i tilfælde af brand. 

Vinduer præcis som de gamle, lød ønsket fra ejerne. Bare med moderne komfort og funktion.

Produktinformation

Serie: Rationel FORMA – Træ, energimærke A (3-lags glas)

Farve:  RAL 9010 Hvid (udvendig), RAL 90105 Hvid (indvendig)

Tilvalg: Løs midterpost, der fungerer som brandredning

 

Priseksempler

Prisen på vinduer og døre varierer afhængig af materialevalg, størrelse, antal opdelinger, den valgte glastype med mere.

Vi har samlet en række priseksempler på forskellige vindues- og dørprojekter. De kan give dig en fornemmelse af prisniveauet og hjælpe dig i gang med at planlægge dit eget projekt.

Se flere inspirationscases