Servicechef Søren Toft

Du har sikkert prøvet det flere hundrede gang: At montere og justere vinduer og døre. Alligevel vil vi gerne give dig vores 3 bedste råd til den gode forberedelse – måske kan vi gøre dig klogere, og ellers er gentagelse altid godt. Få også svaret på særligt ét spørgsmål om slutblik, som vi får igen og igen.

Værktøjskassen er pakket, arbejdstøjet er på, du er tidligt oppe og på vej ud til dagens opgave: Montage og justering af vinduer og døre.
Selvom du sikkert har udført sådan en opgave mange gange før, er det altid godt at være grundigt forberedt. Også på trods af, at både afmontering, montage og justering af vores produkter er ganske let og ligetil. Læs med her og få vores servicechef Søren Tofts bedste råd.

1. Hvad skal værktøjskassen indeholde

Det giver sig selv: Man er nødt til at have de rette værktøjer for at kunne udføre en given opgave ordentligt. Men hvilke – ganske få – værktøjer kræver montering og justering af vinduer og døre helt præcist? Du ved det nok allerede, men ellers har vi skabt et lille overblik her:

For montage
1. Skruetrækker med lige kærv
2. Loddestokke’
3. Skruemaskine
4. Borehammer
5. Karmskruer
6. Opklodsning

 

For justering
1. Umbraconøgler
2. Neylonhammer
3. Torx nr. 10 skruetrækker og en almindelig skruetrækker

2. Nem afmontering med klikbeslag

Med vores klikbeslag bliver afmonteringen af den gående del af vinduet ikke meget nemmere. Alle vores udadgående vinduesmodeller med oplukkelige rammer er nemlig blevet udstyret med klikbeslag, så du kan afmontere uden at bruge skruemaskine.

For afmontering af topstyrede og sidehængte vinduer er fremgangsmåden den samme: Du løsner med en skruetrækker og klikker nemt rammen af.

Med vores sidestyrede vinduer er der klikudløsere i top og bund. Helt uden værktøj kan du aktivere palen og tage rammen af. Husk så: Når rammen klikkes på igen, skal den sige et sagte ’klik’ i hver side for at sidde ordentligt fast.

Klik her og tjek vores instruktionsvideoer og se, hvor nemt det rent faktisk er.  

3. Tjek efter, hold dig til vejledningen, montér og justér

Vores servicechef Sørens bedste råd, når det kommer til montage, er at du til hver en tid tjekker ordrebekræftelsen igennem, før du monterer. På den måde sikrer du, at alle størrelser, typer af løsninger osv. passer med det, kunden har bestilt.
Husk også at læse og forholde dig til montagevejledningen, hvor de forskellige justeringspunkter på samtlige produkter er beskrevet. Skulle der opstå tvivl eller spørgsmål, kan du til hver en tid kontakte vores tekniske support.
Og så er du ellers klar til at hive værktøjskassen frem, montere og justere.

Læs vores montagevejledning her.

Og her får du svaret  på spørgsmålet vi får igen og igen:
”Hvordan justerer jeg nemmest slutblikkene på jeres yderdøre?”.
  1. Løsn skruerne med din torx 10-skruetrækker, så beslaget sidder løst.
  2. Herefter tager du en lille neylonhammer og slår forsigtigt på kanten af beslaget.
  3. På den måde bliver pladen løs, og du kan justere frem og tilbage.

Det sparer dig for en del tid – særligt hvis du har at gøre med mange døre, der skal justeres.