Levering og modtagelse

Ofte stillede spørgsmål om levering og modtagelse.

Hvad koster levering?

Rationel har fri levering i Danmark (eksklusiv Færøerne og Grønland). Dog vil et fragttillæg for transport til ikke-brofaste øer beregnes individuelt (eksklusiv Bornholm).

Dine vinduer og døre leveres som standard i en lastbil med løftebagsmæk. Lastbilen er 18,5 m lang og læsser 13,6 ladmeter. Er der behov for en alternativ leveringsform kan Rationel tilbyde flere forskellige løsninger mod et fragttillæg.

Download datablad om leveringsformer ved at klikke her.

Skal jeg være hjemme ved levering?

Når det gælder modtagelse af vinduer og døre fra Rationel skal du ikke være til stede ved levering, men det er en god ide.

Vognmanden sætter ordren og tager 3 billeder af den leverede ordre og kører fra leveringsstedet.

Når du kommer hjem har du som privatkunde 24 timer til at melde eventuelle skader, som kan ses inden udpakning til os.

Kan jeg få kørt mine elementer ind i carporte eller sat på terrassen?

Som standard har vi fri levering til én adresse i Danmark (ekskl. Færøerne og Grønland). Dog vil et fragttillæg for transport til ikke-brofaste øer beregnes individuelt (eksklusiv Bornholm).

Vi leverer dine vinduer og døre i en lastbil med løftebagsmæk. Lastbilen er 18,5 m lang og læsser 13,6 ladmeter. Alle paller leveres ved vognkant.

Men har du behov for en alternativ leveringsform kan Rationel tilbyde flere forskellige løsninger mod et fragttillæg. Læs mere om dine muligheder her.

Hvad skal du gøre når du modtager dine vinduer og døre

Modtagelse
Ansvaret for de leverede Rationel elementer overgår til dig, så snart elementerne har passeret vognkanten. Ved modtagelse bedes du straks kontrollere, at leverancen er i overensstemmelse med det aftalte. Er der umiddelbare synlige skader, eller hvis antallet af elementer angivet på fragtbrevet ikke svarer til det leverede, skal Rationel kontaktes i henhold til nedenstående tidsfrister:

 Skade/mangler konstateret ved modtagelsen

  • Skal anføres på fragtbrev, inden lastbilen kører videre.
  • Indberettes på rationel.dk senest 24 timer efter levering.

Skade konstateret ved udpakning

  • Indberettes til Rationel senest 7 dage efter leverings datoen inkl. lørdage.

Eventuelle skader indberettes på rationel.dk og skal dokumenteres med fotos samt ordre- og positionsnummer.
Det giver os de bedste muligheder for at hjælpe dig hurtigst muligt.

Anmeld din skade her.

Vigtigt!

  • Alle elementer skal kontrolleres før videre håndtering (flytning) og inden montage.
  • Der må ikke disponeres over beskadigede elementer uden forudgående aftale med Rationel.
  • Såfremt ovenstående ikke overholdes, må reklamationen desværre afvises.
Opbevaring og håndtering af elementer

Alle vindues- og dørelementer skal beskyttes på forsvarlig vis mod fugt (regn og sne), direkte sollys, tilsmudsning og anden overlast. Sker dette ikke, bortfalder produktgarantien.

Elementerne beskyttes bedst ved opbevaring indendørs på et plant underlag. Er det nødvendigt at opbevare elementerne udendørs, skal:

  • de stå på et plant underlag.
  • pallernes top og sider skal overdækkes med vandtætte presenninger, der er forsvarligt fastgjort af hensyn til blæsevejr.
  • luft kunne cirkulere under pallen.

Håndtering

  • Elementernes vægt er angivet på mærkat, som er klæbet på ydersiden af sidekarmen.
  • Det anbefales, at elementerne transporteres i lodret stilling (bundkarm vender nedad).
  • Egnet løftegrej bør anvendes, så tunge løft undgås.

Fandt du ikke svar på det du søgte?

Kontakt vores tekniske support via denne formular. Vores vinduesspecialister sidder klar ved tasterne til at hjælpe dig.