Websitet anvender cookies for at forbedre din oplevelse til statistik og markedsføring Læs mere her

X

FARVER TIL VINDUER OG DØRE

Farverne på vinduer og yderdøre kan få stor betydning for, hvordan et hus eller en større bygning fremtræder. Det kan ligefrem give et arkitektonisk løft, når du vælger de rigtige dør- og vinduesfarver.


Farverne på vinduer og døre har en enorm arkitektonisk betydning.

Når man skal vælge farve er det vigtigt at afstemme dør- og vinduesfarverne

med de øvrige bygningsmaterialer, så de har et slægtsskab.


- Louise Balle Rosbjerg, arkitekt hos Nodo Arkitekter

5 overvejelser i farvevalget

Flere ting kan påvirke hvilke farver, der kan fungere godt til dine vinduer og døre. Vi anbefaler, at du tager stilling til fem faktorer, før du beslutter dig for dør- og vinduesfarver

  • Er bygningen i klassisk eller moderne stil?
  • Farverne i de nære omgivelser
  • Granit eller RAL-farve?
  • Praktiske farver
  • Forskel på indendørs og udendørs farver

RAL-farver til vinduer og døre

RAL-farver er en industriel farvestandard, der blev fastlagt i Tyskland i slutningen af 20’erne. Siden er RAL-farver anerkendt og anvendt globalt. Farveindekset på RAL-skalaen består af 210 firecifrede farvekoder, som skal sikre præcision i farvenuancer. Foruden Rationels ni tidløse standardfarver på RAL-skalaen, kan du frit vælge blandt alle 210 RAL-farver til dine vinduer og døre i træ eller træ/alu. RAL farverne uden for standardsortimentet har et farvetillæg med en opstartspris på 1.875 inkl. moms - uanset hvor mange vinduer eller døre du bestiller.

1) Hvid RAL 9010 /  2) Cremehvid RAL 9001 /  3) Lysgrå RAL 7035 /  4) Sølvgrå RAL 7001 /  5) Skifergrå RAL 7015 /  6) Antrazitgrå RAL 7016 / 
7) Olivengrøn RAL 6003 /  8) Chokoladebrun RAL 8017 /  9) Sort RAL 9005

Granitfarver

Ønsker du en dør- eller vinduesfarve med granitlook på den udvendige alu, kan du vælge mellem seks flotte granitfarver. En vinduesfarve i granit giver et flot naturligt og rustikt look, som er praktisk og smudsafvisende grundet strukturen i overfladen. De seks granitfarver er standardfarver hos Rationel, og du skal derfor ikke betale ekstra for en dør- eller vinduesfarve i granit.

1) Noir 900 Sable /  2) Noir 2100 Sable /  3) Gris 2900 Sable /  4) Gris 2400 Sable /  5) Gris 2150 /  6) Hvid SAA10F Sable

NCS-farver

Natural Color System, også kaldet NCS-farver, er et udbredt farvesystem, som kan identificere et utal af farvenuancer præcist ud fra seks grundfarver. Foretrækker du en dør- eller vinduesfarve fra NCS-skalaen, er det også en mulighed hos Rationel, selvom vi normalt ikke opererer med disse farver. NCS-farverne har et farvetillæg med en opstartspris på 3.750 inkl. moms - uanset hvor mange vinduer eller døre du bestiller.

Populære vinduesfarver

Hvid er altid en populær vinduesfarve, især på klassiske løsninger med dannebrogsvinduer. På moderne løsninger foretrækker langt de fleste derimod en mørk nuance. Sorte vinduer eller vinduer i antracitgrå nuancer er derfor populære farvevalg.

De bedst solgte farver hos Rationel er således hvid RAL 9010 efterfulgt af antrazitgrå RAL 7016 og granitfarven Noir 2100 sablé.

Indendørs og udendørs farver

Vi anbefaler typisk hvid til vinduets indvendige farve, da det bringer mere lys ind og er nemt at kombinere med det meste interiør. Er dine vinduer små, er hvid ofte den mest velegnede farve indvendigt. Det kan være meget stilfuldt at vælge sorte vinduer indendørs, da mørke farver elegant rammer vinduet ind. Det er dog en lidt mere modig løsning, som stiller krav og begrænsninger til den øvrige interiørindretning.

Arkitektens farveråd

Dør- og vinduesfarverne bør overvejes nøje, da farverne skal holde i mange år. Ifølge arkitekt Louise Balle Rosbjerg, fra Nodo Arkitekter i Aarhus, bør farverne altid komplementere hinanden, for at opnå et pænt og gennemført resultat.

1. Skab helhed

Når der skal vælges farver til en bygning, er der flere ting at tage hensyn til. Louise Balle Rosbjerg søger altid at skabe et slægtsskab mellem farver og materialer, når hun arbejder på et projekt. Hun anbefaler således, at der skabes helhed mellem de udvendige farver på huset ved at matche vinduesfarverne med andre overflader. Det kan eksempelvis være farven på taget, udhænget, tagrender, soklen eller fugernes nuance, som harmonerer med vinduesfarverne.

2. Varme og kolde nuancer

Der er stor forskel på, om nuancerne på vinduerne er kolde eller varme. Her påpeger Louise Balle Rosbjerg igen, at nuancerne skal afstemmes med de øvrige materialer. De kan typisk have et koldt blåligt skær eller en mere varm brunlig nuance. Hun fortæller endvidere, at der også er en stærk effekt i at sammensætte nogle spændende overflader. Eksempelvis kan granitfarver på vinduerne give en flot effekt.

3. Trends og regler

Som arkitekt tror Louise Balle Rosbjerg ikke på deciderede farveregler eller farverige trends, som nemt kan gå af mode. Hun hælder mere til de klassiske jordfarver, som er en flot og holdbar løsning i mange år. Skal hun endelig spå om nogle holdbare tendenser inden for farver i byggeriet, tror hun på, at jordfarver og naturlige metaller som granit, bronze eller kobber kommer til at holde i mange år frem.

Praktiske vindues- og dørfarver

Ønsker du en praktisk vinduesfarve, skal du vælge mørke nuancer eller granit, da det bedre camouflerer slid og smuds. Granit er desuden den mest smudsafvisende flade, grundet den rå struktur i overfladen. Glans har også betydning for, hvor praktisk vinduesfarven er. Hos Rationel er alle træfarver med glans 20, mens alu-farverne har glans 30. Det er en relativ mat glans, som har den praktiske fordel, at ridser - som vil komme over tid - er mindre synlige.

Tjek farvekortet

Farverne her på Rationel.dk er kun vejledende. Derfor bør du altid se farverne på en farveprøve, før du vælger vinduesfarve. En faktor, du skal tage højde for, er at farver virker mørkere, jo større flade de breder sig på. Du kan se farveprøverne hos vores forhandlere, som altid er inden for rækkevidde. Du er også velkommen til at bestille en farveprøve med dør- og vinduesfarven hos Rationel. Du skal blot kontakte vores reception, som sidder klar til at hjælpe dig.


Farver til det moderne hus

De mørke vinduesfarver er et hit på huse i moderne byggestil.
De er derfor ikke kun egnet til nybyggeri, men også til huse der
skal renoveres til en mere moderne stil.


Farver til det klassiske hus

Hvid er en klassisk vinduesfarve, som passer fortrinligt til
klassiske bygninger med vinduessprosser. Dog er hvid ikke den eneste velegnede farve til den klassiske stil, som også kan være
flot med mørke jordfarver.


Dæmp eller fremhæv vinduespartiet

Farverne på dine vinduer og døre sender signaler. Her kan lyse vinduesfarver fremhæver vinduet, mens mørke vinduesfarver dæmper vinduespartiet fremtoning.

Overvej også effekten af kontraster mellem karme og væg, da det har en dragende effekt.

Vælg en markant dørfarve

Din første indskydelse er måske at vælge den samme farve til yderdøre og vinduer. Det er en klassisk og sikker løsning, som de fleste er trygge ved. Du skal dog ikke være bange for at vælge en anden farve end husets vinduesfarve til yderdøren.

En livlig kontrastfarve på døren kan give huset karakter. Derfor ser vi mere og mere, at dørfarven gør hoveddøren til et af husets stærke varetegn – både ved renoveringer og nybyggeri. Bliver du træt af farven, kan den altid skiftes.

Farven kan skiftes

Hvis du ønsker at skifte dør- eller vinduesfarven, kan det altid lade sig gøre på produkter fra Rationel. Er dine vinduer eller døre i træ, kræver det blot ny maling. Består dine vinduer eller døre af aluminium udvendigt, er det også muligt at ændre farven, da alu-profilen kan klipses af og erstattes af en ny farve. Se, hvor let det er i videoen. Prisen afhænger af vinduets størrelse og type. Har du vinduernes oprindelige ordnenummer, kan vi hurtigt beregne prisen på en ny vinduesfarve i alu.

Farver til vinduer og døre