En facadedør er en yderdør, der har felter, som kan fyldes med enten glas eller fyldinger. Facadedøre har også den faglige betegnelse rammedøre. Døren kan være både ind- eller udadgående og den kan hængsles i venstre eller højre side.

Rationels facadedøre er kendetegnet ved en særdeles god isoleringsevne og en stor designfrihed, som gør dørtypen til et populært valg til både moderne og klassiske boligbyggerier.

Hos Rationel producerer vi dine facadedøre efter dine individuelle ønsker og dine mål. Herunder kan du læse, hvad du skal tage stilling til, før du bestiller.

Fordele ved facadedøre

Der er flere grunde til, at Rationels facadedøre er et populært valg blandt vores yderdøre. Det skyldes blandt andet de fordele, du får med rammedøre:

  • Særdeles god isoleringsevne
  • Mange designmuligheder
  • Vælg mellem frisede eller glatte fyldninger
  • Opdel felterne med smalle energisprosser
  • Opdel med glasdelende sprosser i 68 eller 113 mm
  • Passer til moderne og klassisk byggestil
  • Mulighed for stort lysindtag
  • Ventilerende bundstykke

God kulde- og lydisolering

Facadedøre er opbygget med ét eller flere glasfelter, eller felter med isolerede fyldninger. En rammedør med glas giver en særdeles god isoleringsevne over for både kulde og lyd. En rammendør med store glasfelter har dermed nogle lyd og energimæssige fordele. Vælger du en rammedør, der udelukkende består af fyldninger, er dørens isoleringsevne på niveau med en pladedør.

Stor designfrihed

Hoveddøren er typisk din boligs mest synlige yderdør, og den har stor betydning for husets arkitektoniske udtryk. Med en facadedør fra Rationel kan du vælge mellem et væld af design, som giver dig mulighed for at sætte et personlige præg på din dør. Rammen kan opdeles i ét eller flere felter afhængigt af, hvad der passer bedst til din smag. Derudover kan du også vælge, om du vil have glas eller isolerede fyldninger i rammedøren.

Vælger du isolerede fyldninger til din rammedør, kan du få både glatte og frisede fyldninger. De glatte fyldninger giver din dør et enkelt og stilrent udtryk, mens de frisede fyldninger med en ekstra profilering drejer din dørs stil i en klassisk retning.

Bemærk: De frisede træfyldinger fås kun i vores klassiske designserie, Rationel FORMA.

Klynge
Klynge
Klynge

Se hvad andre har valgt og bliv inspireret

Opdel glasfelterne med energisprosser

Vil du opdele din facadedørs glasfelter visuelt, uden at nedsætte dørens energieffektivitet, kan du vælge vores energisprosser. Derved får din rammedør et mere klassisk udtryk, som passer til en klassisk boligstil.

Rationels energisprosser er limet på ruden og bryder ikke glasset. Der sikrer, at din facadedørs isoleringsevne ikke bliver nedsat af sprosserne.

Ønsker få og enkle opdelinger i dit dørdesign kan du i stedet vælge de lidt bredere glasdelende sprosser i enten 68 eller 113 mm.

Smal energisprosse

Bred glasdelende sprosse

Glasfelter giver flot lysindtag

Med ét eller flere glasfelter i din facadedør får du et flot lysindtag i din entré. Særligt i moderne nybyggerier er det populært med store glasfelter, som maksimerer lysindtaget. Ud over den visuelle fordel gør glassets isoleringsevne, at solens stråler er med til at opvarme din bolig. Vil du maksimere lysindtaget i din bolig, kan du vælge en rammedør med et sideparti for at få ekstra store glaspartier og optimal udnyttelse af solens lys og varme.

Lukkemekanisme med 3 lukkepunkter

Rationels facadedøre er udstyret med en lukkemekanisme med tre lukkepunkter. Det midterste lukkepunkt er placeret ved grebet og bruges ved normal betjening af grebet. Du aktiverer det øverste og nederste lukkepunkt ved at føre grebet opad.

De tre lukkepunkter i din facadedør sikrer, at døren holder helt tæt, når alle lukkepunkter er aktiveret, da lukkepunkterne fæstner døren solidt til karmen. Det gør også, at trækket i døren bliver fordelt jævnt på hele dørrammen, som gør, at den ikke bliver trukket skæv med tiden.

Derudover fungerer de tre lukkepunkter som en forstærkning af døren, hvilket gør den mere indbrudssikker end en dør med kun ét lukkepunkt.

Bundstykket og vandnæsen holder regnvand ude

Hos Rationel har vi udviklet et specielt bundstykke til indadgående døre. Sammen med vandnæsen leder det regnvandet, der løber ned af dørpladen væk fra døren. Bundstykket har en kant, som stopper vandet, samt en lille dræn bag kanten. Derved kan vandet sive væk fra døren.

Guide til at vælge facadedøre

Med en skræddersyet løsning fra Rationel følger en række af valg og overvejelser om blandt andet materialer, funktioner og tilvalg.

I nedenstående guide giver vi svar på typiske spørgsmål om facadedøre, som kan gøre dit valg lettere. I guiden finder du relevant viden om:

  • BASIC eller PREMIUM?
  • Materialevalg
  • Designserier og farvevalg
  • Grebsdesign
  • Funktionelt glas
  • Flot afslutning med lysningsnot
  • Højt eller lavt bundstykke?
  • Ekstra sikring med skalsikring

Facadedøre er det samme som rammedøre

Rammedøre er den faglige korrekte term for denne dørtype, mens facadedøre dækker over både plade- og rammedøre. I daglig tale bliver facadedøre dog ofte brugt synonymt med rammedøre. Derfor bruger vi termen facadedøre som betegnelse for vores ramme-døre hos Rationel.

BASIC eller PREMIUM til dørens glas?

Hos Rationel kan du vælge dine facadedøre i en BASIC- eller en PREMIUM-udgave. Vælger du BASIC, består dine glasfelter af 2-lags glas, mens du får 3-lags glas med PREMIUM. Begge løsninger lever op til de gældende krav i bygningsreglementet BR15, mens 3-lags glasset allerede opfylder de forventede krav i BR20.

Hvis du vælger din rammedør i PREMIUM, får du desuden Sikringspakken inkluderet. Derved bliver din facadedør udstyret med en række indbrudshæmmende detaljer, som sikrer din bolig mod ubudne gæster.

2-lags glas

3-lags glas

Hoveddør i træ eller træ/alu?

Materialevalget til dine rammedøre afhænger af dine ønsker til design og vedligeholdelse. Hos Rationel kan du vælge mellem træ og træ/alu til din facadedør. Med træ får du en masse fordele som høj isoleringsevne, lang levetid og et naturligt smukt udseende. De samme fordele får du, hvis du vælger træ/alu, hvor du derudover får en aluminiumsprofil på facadedørens yderside. Aluminiumsprofilen er næsten vedligeholdelsesfri og særdeles velegnet til det danske klima.

Bemærk: Vælger du en FORMA trædør leveres den med en friset fylding. Vælger du en rammedør i træ/alu med fyldinger, vil fyldingerne være med en glat aluminiumsprofil.

Frisede fyldinger i træ

(kun i FORMA-serien)

Glat fylding i aluminiumsprofil

Designserier og farvevalg

Når du vælger en facadedør fra Rationel, kan du vælge mellem vores klassiske designserie, Rationel FORMA/FORMAPLUS og moderne serie, Rationel AURA/AURAPLUS. Vores klassiske serie er velegnet til ældre huse samt nybyggeri i klassisk til, mens vores moderne designserie passer godt til moderne byggeri samt nyere dansk arkitektur generelt.

Hos Rationel kan du derudover vælge mellem en bred farvepalet til din rammedør, som ikke behøver være den samme inde og ude. Den mest populære farve til døren er hvid, men vi oplever, at flere og flere vælger andre farver til deres dør. Eksempelvis er det også populært at vælge en sort facadedør, som kan skabe en flot kontrast til hvide vinduer.

Få inspiration og gode råd til dit valg af farve til facadedøren.

Valg af grebsdesign

Hos Rationel kan du vælge mellem et roset og et langskilt greb til din facadedør, som kun adskiller sig rent visuelt. Et roset greb er vores mest populære greb, der har et rundt beslag omkring grebet, som er adskilt fra cylinderen – også kaldet nøglehullet. Med et langskilt greb får du derimod et design med greb og cylinder i ét stykke.

Bemærk: Alle facadedøre fra Rationel er forberedt til greb og oval cylinder. Ønsker du at få leveret greb og cylinder fra Rationel, skal du tilvælge det, når du bestiller døren.

Langskilt

Roset

Funktionelt glas til facadedøre

Store glasfelter i din facadedør lukker store mængder lys ind i din entré, men de giver samtidig mulighed for, at personer kan kigge ind udefra. Ønsker du at afskærme for nysgerrige blikke, kan en løsning være at få monteret et matteret Decor-glas i døren. Decor-glasset reducerer det frie gennemsyn, mens det samtidig lukker lyset ind.

Derudover kan du også vælge en række andre specialglas. Se Rationels udvalg af funktionelle glastyper.

Rammedøre med højt bundstykke

Ifølge det gældende bygningsreglement, BR15, må dørtrin maksimalt være 2,5 cm højt. Det skal sikre fri adgang til boliger for eksempelvis kørestolsbrugere. Derfor bliver din pladedør som udgangspunkt leveret med et lavt bundstykke.

I ældre byggerier er gulvet ofte højere end dørtrinet. Da døre i Danmark typisk er indadgående, vil gulvet derved blokere for døren og gøre det umuligt at åbne døren, hvis den er udstyret med et lavt dørtrin. Hos Rationel kan du vælge at få leveret din facadedør med et højt bundstykke i massivt egetræ, som gør det muligt at åbne din dør, selvom gulvet ligger højt. Vi oplever desuden, at nogle vælger det høje bundstykke af rent æstetiske årsager.

Skalsikring

Med en skalsikring kan du give din bolig et ekstra værn mod ubudne gæster. Vores skalsikring består af en lille magnet, som integreres i facadedørens karm og ramme. Skalsikringen kan tilsættes strøm, så den afgiver en alarm, hvis karm og ramme bliver brudt fra hinanden.

Bemærk: Rationel leverer kun selve skalsikringen inklusiv en 6 meter ledning som stikker ud bag karmen. Vil du tilsætte sikringen strøm, skal du selv sørge for tilslutning til alarmsystem.

Skræddersyede facadedøre til dit hjem

Hos Rationel kan du tilpasse din rammedør efter dine ønsker og behov. I det ovenstående kan du læse om nogle af de tilvalg, Rationel tilbyder. Derudover kan du vælge at få leveret din facadedør med en ekstra låsekasse eller 180 graders hængsler, hvis du ønsker de ekstra funktioner.

Den ekstra låsekasse fungerer som en ekstra indbrudssikring af dit hjem, mens 180 graders hængslerne er praktiske, hvis du ofte skal bære store ting ind og ud af facadedøren.