En pladedør er en solid yderdør, som kan være både ind- og udadgående. Pladedøre er en flerlagskonstruktion med 6 mm træfinér på både inder- og yderside, en kerne af højisolerende polystyren og en tynd aluplade bag overfladen af træfinér på begge sider af dørpladen. Du får en elegant yderdør med god isoleringsevne, når du vælger en pladedør fra Rationel.

Pladedøre er et godt valg til mange boliger. Det skyldes blandt andet den gode isoleringsevne samt mange forskellige designmuligheder, der gør, at pladedøre passer til både klassiske og moderne boliger.

Hos Rationel producerer vi dine pladedøre efter dine ønsker og mål. Derved får du en personlig løsning, der passer nøjagtigt til din bolig. Læs herunder om hvad du skal overveje, før du bestiller.

Fordele ved pladedøre

Der er flere fordele ved pladedøre, som gør dørtypen til et godt valg til mange boliger:

  • Stærk konstruktion der holder sin form
  • God isoleringsevne
  • Stor designfrihed
  • Velegnet til både klassisk og moderne arkitektur
  • Få lysindfald og udsyn med udskæringer
  • Bundstykke med dræn

Pladedøre der holder sin form

Vores pladedøre er opbygget i en stærk konstruktion. Det betyder, at døren ikke går ud af form og pludselig binder eller mister sin isoleringsevne. Ved at montere en tynd aluplade bag træfinéren på begge sider af dørpladen, sikrer Rationel, at alle vores pladedøre holder deres form. Det giver dig en solid pladedør, som du kan være glad for i lang tid fremover.

Effektiv isolering

Pladedørens opbygning består af én stor dørplade med en kerne af det højisolerende polystyren i midten, som gør, at dørtypens isoleringsevne er god. Konstruktionen, sikrer at fugt og kulde ikke kan trænge ind i dit hjem. Derfor er pladedøren velegnet til det skandinaviske klima, som byder på meget regn og kulde.

Stor designfrihed

Hoveddøren er din boligs visitkort, og med en pladedør har du stor frihed til at påvirke din boligs facade i netop den retning, du ønsker. Du kan få pladedøre med eller uden rudeudskæringer og udvendige sporinger. Sporingerne kan du få i blandt andet lodrette mønstre, antik, og sildebenssporing, som kan give din pladedør et personligt udtryk. Den store designfrihed gør, at du både kan få en pladedør, som passer til en klassisk og en moderne stil.

Som udgangspunkt leveres pladedøre med en udvendig sporing, mens indersiden er glat. Ønsker du at få sporing på den side af din dør, som vender indad, er det også muligt, og du bestemmer selv, om du vil have forskellige sporinger inde og ude.

For at sikre flotte sporinger og udfræsninger i pladedøren er dørpladen altid i træ med en finérbelægning – uanset om du vælger en dør i træ eller i træ/alu.

Klynge
Klynge
Klynge
Klynge
Klynge

Se hvad andre har valgt og bliv inspireret

Lysindfald og udsyn

En rudeudskæring i din pladedør bidrager til den visuelle stil og samtidig giver den et lysindfald i din entré. Ønsker du at maksimere lysindfaldet i din entré, kan du vælge en pladedør med et side- eller overparti, som flot flankerer døren.

I vores katalog kan du se et udvalg af vores udskæringer og sporinger til pladedøre.

Paskvil med 3 lukkepunkter

Pladedøre fra Rationel bliver leveret med et paskvillukkesystem med tre lukkepunkter. Ved normal betjening af grebet bliver det midterste lukkepunkt brugt. Du aktiverer det øverste og nederste lukkepunkt ved at føre grebet opad.

De tre lukkepunkter fæstner døren solidt til karmen og sikrer, at døren er helt tæt, mens trækket i døren er jævnt fordelt på hele dørpladen, for at døren ikke bliver trukket skæv med tiden. Derudover forstærker de to ekstra lukkepunkter pladedøren og gør den mere indbrudssikker end døre med kun ét lukkepunkt.

Bundstykket og vandnæsen hindrer vand i at trænge ind

Hos Rationel har vi udviklet et specielt bundstykke til indadgående døre. Sammen med vandnæsen leder det regnvandet, der løber ned af dørpladen væk fra døren. Bundstykket har en kant, som stopper vandet, samt en lille dræn bag kanten. Derved kan vandet sive væk fra døren.

Guide til at vælge pladedøre

Hos Rationel kan du få en skræddersyet løsning, når du vælge en pladedør til din bolig. Det medfører en række beslutninger om blandt andet materialer, funktioner og tilvalg.

Derfor har vi lavet en guide, som giver svar på typiske spørgsmål om pladedøre og gør valget lettere. I guiden finder du viden om emnerne:

  • BASIC eller PREMIUM?
  • Designmuligheder
  • Har du overvejet lydisolering?
  • Valg af greb
  • Skalsikring
  • Sparkeplader
  • Højt bundstykke

BASIC eller PREMIUM?

Du kan vælge dine pladedøre i en BASIC eller PREMIUM udgave. Vælger du PREMIUM, får du en forstærket stanglås og Sikringspakken, som giver dig et ekstra trygt hjem med en lang række indbrudshæmmende detaljer.

Læs mere om indbrudssikring fra Rationel, og hvornår vi anbefaler Sikringspakken, Udvidet sikringspakke eller standard.

Designmuligheder

Hos Rationel kan du få dine pladedøre i vores klassiske designserie FORMA/FORMAPLUS eller vores moderne designserie AURA/AURAPLUS. Vælger du den klassiske serie, får du en karm med profilering, der giver et charmerende udtryk. Med den moderne serie får du derimod en helt enkel karm i et stilrent design.

Du kan derudover vælge mellem en lang række farver til din pladedør, som ikke nødvendigvis behøver være den samme ind- og udvendigt. Dørens farve har stor betydning for din boligs udtryk, og du bør derfor nøje overveje, hvilken farve din pladedør skal have.

Få gode råd og vejledning til at vælge farve til din pladedør.

Roset eller langskilt greb

Hos Rationel kan du vælge mellem et roset eller langskilt greb til dine pladedøre. Forskellen på grebstyperne er rent designmæssige. Et roset greb har et rundt beslag rundt om grebet, som er adskilt fra cylinderhullet – også kaldet nøglehullet. Derimod er et langskilt greb med greb og nøglehul i ét stykke.

Bemærk: Rationels pladedøre er forberedt til greb og oval cylinder, men selve dørgrebet og cylinderen er tilvalg, som du kan bestille sammen med døren.

Langskilt

Roset

Har du overvejet lydisolering?

Mens pladedørens opbygning giver en god isolering over for kulde, isolerer dørtypen ikke over for lyd, medmindre du vælger den udvidet sikringspakke, hvor du får en dørplade, med forøget tykkelse på indvendig og udvendig side. Herved vil du sagtens kunne holde almindelig nabostøj ude. Bor du derimod op ad en meget trafikeret vej, togbane eller lignende, er en pladedør ikke optimal, og Rationel anbefaler i stedet, at du vælger en facadedør, som lydisolerer markant bedre.

Sparkeplader

Med sparkeplader kan du skåne din pladedør fra meget slid. Små puf med foden for at lukke eller skubbe døren åben efterlader mærker og snavs på finéroverfladen. Rationels sparkeplader i aluminium nedsætter slid på døren som følge af små spark, mens sparkepladernes glatte overflade er nem og problemfri at rengøre. Derved kan sparkeplader få din dør til at se pæn ud i længere tid, mens de samtidigt kan forlænge pladedørens levetid.

Højt bundstykke til pladedøre

Din pladedør bliver leveret med et lavt bundstykke som standard. Da yderdøre typisk åbner indad. Skal du ved renovering af ældre huse være opmærksom på, at gulvet ofte kan være højere end dørtrinet. Det betyder, at gulvet blokerer for og gør det umuligt at åbne døren! Løsningen er et højt bundstykke, som gør det muligt at åbne døren indad, selvom gulvet ligger højt. Hos Rationel kan du derfor vælge at få leveret din pladedør med et 45 mm højt bundstykke i lakeret egetræ.

Vi oplever også, at flere vælger et højt bundstykke af æstetiske årsager.

Skalsikring

Hos Rationel kan du vælge at få leveret din pladedør med en skalsikring, som er en lille magnet, du kan integrere i dørpladen og -karmen. Tilslutter du skalsikringen strøm, afgiver den en alarm, hvis dørplade og -karm bliver brudt fra hinanden. Derved fungerer en skalsikring som en ekstra sikring mod ubudne gæster.

Bemærk: Rationel leverer kun selve skalsikringen inklusiv en 6 meter ledning som stikker ud bag karmen. Vil du tilsætte sikringen strøm, skal du selv sørge for tilslutning til alarmsystem.