artikelbillede

Kender du også nogen, der er kommet hjem fra ferien til et gennemrodet hus – eller du har måske selv prøvet det? Uanset hvad giver det en følelse af utryghed. Her er et par gode råd til, hvad du kan gøre for at holde ubudne gæster væk og undgå indbrud.

Udsatte boliger

Det er svært helt at forhindre indbrud, men du kan selv gøre meget for at komme tyven i forkøbet. For indbrudstyve er det vigtigste at kunne arbejde uforstyrret uden at blive set eller hørt. Derfor foretrækker tyven:

  •  Afsidesliggende huse med langt til naboer
  • Områder med støj
  • Haver, hvor der kan arbejdes ugeneret
  • Høj og tæt beplantning, som kan skjule tyvens arbejde

Tjek din bolig

Indbrudsrisikoen og -stederne afhænger altså af husets beliggenhed og omgivelser.  Derfor bør du gennemgå din bolig med indbrudstyvens øjne og indbrudssikre de mest udsatte steder.

  • Find og tjek husets mest oplagte indbrudssteder.
  • Tjek at vinduer og døre er vedligeholdte og ikke er rådne eller på anden måde slidte.
  • Sørg for at vinduer og døre er lukkede og låste, før du tager hjemmefra
  • Overvej hvad tyven kan se gennem dine vinduer – og fjern værdigenstande, så de ikke er synlige
  • Brug bevægelsessensorer på dine udendørslamper, så lyset tændes automatisk
  • Tænd lyset indenfor i nogle rum eller brug også tænd/sluk sensorer på den indvendige belysning
  • Lås dit redskabsskur så det ikke er nemt at få fat på værktøj eller en stige
  • Sørg for at indbrudssikre udsatte vinduer og døre.
  • Vær opmærksom på høj og tæt beplantning, som tyven kan skjule sig bag.
  • Slå dig sammen med dine naboer og hjælp hinanden med at holde øje med unormal aktivitet
  • Lad naboerne parkere i din indkørsel, lad legetøj ligge i haven, få nogen til at slå græsset og tømme postkassen.
  • Pas på med billeder og opslag på de sociale medier omkring dine ferieplaner

Få flere gode råd på Bolius.dk

Trygge rammer

Det er vigtigt, at du kan føle dig tryg i dit hjem. Desværre er indbrud ikke usædvanligt, og der bliver i gennemsnit begået 100 indbrud om dagen i Danmark. Indbrudsstatistikkerne viser dog en faldende tendens. Det virker at gøre noget for at sikre sit hjem. Indbrudssikring af vinduer og døre står højt på listen og en god mulighed for at yderligere at sikre dit hjem.

Bo trygt

Bo trygt! arbejder for at sænke antallet af indbrud og øge trygheden i danske hjem. Bag indsatsen står TrygFonden og Realdania sammen med Bolius og Det Kriminalpræventive Råd. Læs meget mere på botrygt.dk. Her kan du også bestille et indbrudstjek.

Forsink tyven ved vinduer og døre

De fleste gamle vinduer kan brækkes op i løbet af få sekunder. Det kræver ikke ret meget andet end en syv-millimeter skruetrækker eller et lille koben. Moderne vinduer af god kvalitet med ekstra sikkerhedstiltag derimod kan være kropumulige at brække op uden masser af tid, tålmodighed og et seriøst stort koben. Tyvene har sjældent nogen af delene.

”Kommer du med halvanden meters brækjern over skulderen i et villakvarter, så vil selv den mest sløve nabo tænke ’det ser da ikke helt rigtigt ud, det her’ og så ringe til politiet.”

Tyvene er sjældent interesseret i at smadre en rude for at komme ind. Det larmer. Det er besværligt at forcere glasskårene. Og det øger risikoen for at efterlade DNA-spor, hvis tyvene får den mindste rift. Derfor vælger tyven ofte at fjerne glaslisten og pille ruden ud eller brække vinduet op ved at splitte træværket ad.

Vinduer med sikringspakker

Den har vi luret hos Rationel Vinduer. Derfor laver vi generelt stærke vinduer med robuste beslag og sikkerhedslimet rude som standard. Vi arbejder sammen med politiet om at øge sikkerheden i danskernes vinduer og døre. Og vi har udviklet ekstra sikringspakker, som folk kan vælge til, fordi vi har en klar mission om at gøre tyvenes arbejde mere end almindeligt bøvlet:

Hærdede kolver. Topbeslag. Forstærket slutblik med skråtstillede skruer. Forstærkede lukkepunkter i låsen. Laminerede ruder… det er der ikke mange tyveknægte, der orker at gå i lag med. Uret tikker jo.

Læs mere om sikring af vinduer.