artikelbillede

Der skal en del nuller til, når vi hos Rationel er med til at dele penge ud gennem to fonde. Gennem vores ejerkreds støtter vi forskning, miljø, sociale og kulturelle formål.

Ikke nok med at vi hos Rationel får lov at arbejde med vinduer og døre hver dag. Vi er også med til at støtte en masse gode formål, da en del af vores overskud ryger direkte tilbage til samfundet gennem to almennyttige fonde.

Rationel Vinduer er ejet af VKR Holding, som er et dansk familie- og fondsejet selskab.  Ud over Rationel ejer selskabet en stribe andre virksomheder, der har til formål at bringe dagslys, frisk luft og et bedre miljø ind i menneskers hverdag. Og VKR Gruppen deler hvert år ud af sit overskud gennem to almennyttige fonde, Villum Fonden og VELUX Fonden.

Vi har for eksempel været med til at poste penge i seks projekter, hvor havmiljø, kyster, kuttere og bæredygtigt fiskeri går op i en højre enhed. Vi har satset stort på børn, unge og science og støttet projekter med henblik på at naturvidenskab og teknologi bliver vedkommende og inspirerende i skolen såvel som i hverdagen, fritiden og som mulig fremtid. Vi har givet en hånd til lokalarkivernes arbejde  med at digitalisere lokale billeder og historier og dermed bevare vores fælles hukommelse, og som involverer et stort antal frivillige, engagerede og aktive ældre. Og så videre og så videre.

Børn, unge og Science

I alt 1015 projekter fik støtte sidste år takket være resultaterne i VKR Gruppen. Gruppen beskæftiger mere end 16.000 medarbejdere i 41 lande. Medarbejdere, der gør en indsats hver eneste dag. Det er vi ret vi stolte over at være en del af hos Rationel.

Villum Fonden og VELUX Fonden støtter forskning, miljø, sociale og kulturelle formål i ind- og udland. Fondene uddelte tilsammen over 888 millioner kroner i 2018. Det kan du læse mere om i nyhedsbrev fra Fondene og i Fondenes årsskrift.

 

VELUX Fondenes Årsskrift 2018