artikelbillede

Rationel producerer vinduer med omtanke for mennesker og miljø. Derfor garanterer vi, at du kan få suppleret reservedele og opdateringer til dine vinduer og døre i 25 år. Mindst.

Vinduer og døre skal kunne holde til lidt af hvert. Til rusk og regnvejr, gennemtræk, indbrudsforsøg, teenagere, treårige og et almindeligt hverdagsliv, hvor de bliver åbnet og lukket utallige gange år efter år.

Det slider selvfølgelig. Og af og til opstår der en skade. Men det behøver ikke at betyde et nyt vindue eller en ny dør. Måske kan du nøjes med en mindre reparation og skifte den defekte del ud med en ny. Det er både billigt og bæredygtigt. Og det vil vi gerne støtte op om hos Rationel.

Derfor garanterer vi, at vi i mindst 25 år kan levere reservedele og opdateringer til vores vinduer og døre leveret efter 1. juli 2019. Læs mere om vores garantier.

25 års garanti på levering af reservedele og opdateringer
til vores vinduer og døre

* Gælder produkter leveret efter 1. juli 2019. Dog undtaget Auraplus IO og Rationel Branddør

Det er også bæredygtigt

Bæredygtighed er nemlig også at passe godt på det, vi har. Og vist er vi sat i verden for at sælge vinduer og døre, men vi vil også rigtig gerne passe på mennesker og miljø.

Hvert år sender Rationel 350.000 vinduer ud fra sine fabrikker. Alle er de rundet af kvalitet og godt håndværk, men vi lægger også rigtig mange kræfter i at gøre vores produkter bæredygtige fra inderst til yderst, så vi kan gøre vores til at bevare den klode, vi lever på.

Vi bruger FSC-certificeret træ fra bæredygtige skove. Vi imprægnerer træet på miljøvenlig vis og får vores produkter mærket af Dansk Indeklima Mærkning. Vi går op i genbrug, udnytter råvarerne til sidste stump og arbejder for at fintune vores produkters levetid, så de holder i op til 50 år.

Også derfor er vi glade for at kunne garantere reservedele til vores langtidsholdbare produkter et kvart århundrede frem.

 

“Noget af det mest bæredygtige,
vi kan gøre, er at passe godt på det, vi har.”