Ny ansøgningsrunde til den populære Energirenoveringspulje åbner den 11. oktober 2023, kl. 10.00.

Har du planer om at investere i energibesparende forbedringer på dit hus, som fx nye vinduer med særligt god energi, så har du nu mulighed for at søge om tilskud via Energirenoveringspuljen. Energirenoveringspuljen er en tilskudsordning, hvis formål er er at nedbringe energiforbruget i helårsboliger i Danmark.

Ny ansøgningsrunde åbner den 11. oktober 2023. Tilskuddet uddeles efter først til mølle-princippet, og ved tidligere ansøgningsrunder har der været mange om buddet. Derfor kan du med fordel forberede dig og have alt klar, så du kan udfylde din ansøgning rigtigt.

Tjekliste til din ansøgning – det kan du forberede allerede nu

For at udfylde ansøgningsskemaet skal du bruge en stribe oplysninger:

Energimærkning

Din boligs energimærke
Læs mere om energimækning af din bolig her

 

 

Energirenovering

Præcis hvilke forbedringer, du søger tilskud til

 

 

Arealet på de pågældende vinduesflader

 

 

Læs mere om hvordan du forbereder din ansøgning på SparEnergis hjemmeside. Du kan også melde dig til et af Energistyrelsens webinarer.

Hvem kan få tilskud? 5 krav

Hvis du vil søge tilskud til dit renoveringsprojekt, skal du og dit hus leve op til 5 krav.

  1. Dit hus skal være en helårsbolig – og du skal selv eje det
  2. Dit hus skal have et gyldigt energimærke i kategorien E, F eller G, og der må ikke være foretaget ændringer på dit hus, siden det blev udstedt
  3. Projektet må ikke være sat i gang eller gennemført, når du ansøger
  4. Du må ikke tidligere have fået tilskud til det samme projekt
  5. Arbejdet skal udføres af en virksomhed med gyldigt CVR-nummer

Renovering med energivinduer

Disse vinduer kan du få tilskud til

Du kan søge tilskud til at udskifte eksisterende facadevinduer. Der gives ikke tilskud til at etablere nye facadevinduer.

Vil du søge om et tilskud til at skifte vinduer, kan du ikke skifte til hvad som helst. Energistyrelsen betinger, at de nye vinduer skal leve op til kravene i energiklasse 2. Kravene til dem faktisk er skrappere, end de krav Bygningsreglementet stiller til nybyggede huse i dag.

Rationel kan tilbyde følgende vinduer i både moderne og klassisk stil i Energiklasse 2

Du kan finde energiværdierne for Rationels produkter  her

Husk blot, at du aktivt skal bede om energiklasse 2, når du bestiller, da der kan være forskel på glasset i forhold til vores standardmodeller fra samme serier.

Sådan søger du

Du skal udfylde et ansøgningsskema hos Energistyrelsen, før du begynder på dit projekt. Det vil sige, at du hverken må købe materialer eller sætte håndværkere i gang, før du har fået tilsagn om tilskuddet.

Præcis hvor meget du kan få i tilskud, afhænger af dit projekt.

Du kan få et nærmere overblik over dine muligheder for at få tilskud på sparenergi.dk. Det er også her, du læse mere om hvordan du laver din ansøgning og mere info om Energirenoveringspuljen.

Gå til Sparenergi.dk

Produktkendskab

Energikrav til vinduer

 

 

Iht. Bygningsreglementet skal vinduer overholde følgende energikrav

Energiklasse Eref Uw Bemærk
Energimærke A Min. 0 kWh/m2 pr. år Ingen specificeret krav Lovpligtig til nybyg og renovering

Energistyrelsen arbejder med energibegrebet Energiklasse 2. For at opnå tilskud gennem Energirenoveringspuljen skal vinduer opfylde kravene Energiklasse 2. Dette er skrappere krav end der kræves til nybyggeri.

Energiklasse Eref Uw Bemærk
Energiklasse 2 Min. 6 kWh/m2 pr. år < 0,76 Højere krav en i Bygningsreglement

 

Forstå energibetegnelserne

Energibalance (Eref)

Eref

Eref  handler om vinduets energitilskud og er et udtryk for vinduets ydeevne i fyringssæsonen. Vinduets gennemsnitlige energibalance måles i kWh/m2 per år. En positiv værdi viser, at vinduet lukker mere varme ind end ud. Omvendt vil en negativ værdi betyde, at der forsvinder varme ud gennem vinduet.

 

Isoleringsevne (Uw)

U-værdi

Vinduets eller dørens U-værdi angiver produktets isoleringsevne i W/m2K. Jo lavere værdien er, desto bedre kan vinduet holde på varmen.