Energirenoveringspuljen åbnede igen den 27. januar 2026. Hjælp dine kunder i mål med tilskudsberettigede vinduer.
Er du klar til at svare, når dine kunder spørger, om de kan få tilskud til at klimarenovere deres huse? Vi snakker ikke om håndværkerfradraget, men om Energirenoveringspuljen, som er Energistyrelsens tilskudsordning til at gøre danske huse mere klimavenlige.
Ansøgningerne behandles efter først-til-mølle-princippet. Så dine kunder skal stå tidligt op, hvis de drømmer om tilskud til deres investering i grønne forbedringer.
Bemærk: I forhold til tidligere ansøgningsrunder kan tilskudssatserne være lavere og reglerne for at kunne modtage tilskud kan være ændret i forhold til tidligere ansøgningsrunder. Nedenstående beskriver kun reglerne for tilskud til energirenoveringspuljen, som åbnede den 27. januar 2026.
I denne blogpost kan du læse om:
- Hvem kan få tilskud?
- Hvilke vinduer kan de få tilskud til?
- Hvilken energiklasse skal de vælge?
- Hvordan søger de (alt det med småt)?
- Tjekliste
Hvem kan få tilskud?
Dine kunder kan søge tilskud af Energirenoveringspuljen til grønne forbedringer af både huse, lejligheder og andre bygninger, der er godkendt til helårsbeboelse. De kan altså ikke få tilskud til deres sommerhus.
De kan blandt andet søge som privatperson, andelsforening, ejerforening og virksomhed.
Hvilke vinduer kan man få tilskud til?
Vil dine kunder søge om et tilskud til at skifte vinduer, kan de ikke skifte til hvad som helst. Dine kunder kan blandt andet få tilskud til udskiftning af facadevinduer. De nye facadevinduer skal leve op til kravene i energiklasse 2. Det betyder, at kravene til dem faktisk er skrappere, end de krav Bygningsreglementet stiller til nybyggede huse i dag.
I oversigten her kan du se, hvilke vinduessystemer fra Rationel, som bygningspuljen giver tilskud til: Se oversigten. Positivlisten: Søg tilskud til vinduer | SparEnergi
Facadevinduer
Du kan søge tilskud til at udskifte eksisterende facadevinduer. Der gives ikke tilskud til at etablere nye facadevinduer.
Før renovering: Det skal være et vindue med UW ikke lavere end 2,0 W/m2K.
Efter renovering – vinduet skal leve op til minimumskravene:
Eref, facadevindue ≥ 6 kWh/m2/år (= 196,4 x gw – 90,36 x Uw)
UW ≤ 0,76 W/m2K (for referencevinduet)
Det er vigtigt at du gør os opmærksom på, at du skal bruge vinduer, som skal kunne overholde reglerne ift. at modtage tilskud til energirenoveringspuljen, da kravene til energiklasse 2 faktisk overstiger de krav, som bygningsreglementet i dag stiller til nybyggeri. Det er vigtigt, da der kan være forskel på glasset i forhold til vores standardmodeller fra samme serier.
Hvordan søger man (alt det med småt)?
Dine kunder skal selv udfylde et ansøgningsskema hos Energistyrelsen, før de begynder på deres projekt. Det vil sige, at de hverken må købe materialer eller sætte dig i gang, før de har fået tilsagn om tilskuddet. Der gives 1 år til både at gennemføre energirenoveringsprojektet og anmode og udbetaling af tilskud.
Bed dem om at logge ind på www.sparenergi.dk/tilskud. Jo før, jo bedre. Her kan de få overblik over deres muligheder for at få tilskud.
Det er også her, de finder ansøgningsskemaet og kan læse mere om Energirenoveringspuljen.
Tjekliste til ansøgningen – det kan dine kunder forberede allerede nu
For at udfylde ansøgningsskemaet skal man bruge en stribe oplysninger:
I ansøgningsskemaet kan kunden også blive bedt om en stribe andre oplysninger om boligen eller de konkrete energiforbedringer. Ligesom Energistyrelsen efterfølgende kan kontakte kunden og bede om yderligere oplysninger for at kunne behandle ansøgningen.
Tjekliste til dig, hvis dine kunder har fået tilsagn om tilskud
Der er faktisk kun to ting, du skal huske, hvis dine kunder skal have tilskud fra Energirenoveringspuljen. Begge dele er til gengæld vigtige:
✔️ Du skal aktivt bede om energiklasse 2, når du bestiller, da der kan være forskel på glasset i forhold til Rationels standardserier.
✔️ Fakturaen skal have navn og adresse på boligejeren, så faktura-modtager og tilskuds-modtager er den samme. Der skal være en start- og slutdato på arbejdet. Materialer og løn skal fremgå. Navn, adresse og CVR-nummer på din virksomhed skal være påført. Og det samme skal certifikat-nummeret på det bestilte vinduer.

Bygningspuljen var åben I perioden 2020-2022 – læs mere om, hvordan du forholder dit til eventuelt endnu ikke modtaget tilskud på sparenergis hjemmeside:
Har du allerede søgt tilskud via Bygningspuljen? | SparEnergi