Solafskærmning

Fuld udnyttelse af den gratis solvarme er alfa og omega i lavenergibyggeri.

 
I et optimeret lavenergihus bør ca. 50% af energiforsyningen komme fra vinduernes varmebidrag til boligen - er denne andel mindre, skal energiforsyningen komme fra fjernvarme/solceller/solvarme, hvilket gør huset urentabelt eller umuliggør optimering til de laveste energiklasser såsom lavenergiklasse 0 eller passivhus.
 
Nøglen til dette er optimering af boligens energitilskud på syd-/øst-/ vestfacaden samtidig med, at nordfacaden isoleres bedst muligt.
 
Det er med andre ord nødvendigt at kunne regulere, hvor meget gratis solvarme boligen får tilført i de meget varme sommerperioder for på den måde at have nok gratis solvarme til vinterhalvåret. Har man solafskærmningsprodukter, der sikrer, at boligen aldrig overophedes, kan man "skrue op for termostaten" om vinteren, hvor man har brug for al den gratis varme, man kan tilføre boligen. Dette er princippet - og nøglen - til at bygge huse i bedre energiklasser end klasse 1 på rentabel vis.
 
I beregningsprogrammerne Be10 (DK byggeri) og PHPP (Passivhuse) indsættes disse solafskærmningsprodukter ved hjælp af faktoren Fc. Jo lavere Fc faktor - desto mere afskærmer produktet for solen i nedrullet/aktiveret tilstand. Solafskærmningsproduktet kan både være indvendige gardiner, skodder, markiser, lameller eller andet.

 
Solafskærmning i Be10

   solasbe06.jpg
Reglerne for anvendelse af solafskærmning i Be10 (danske energirammeberegninger) er forholdvis simple - og ligeledes enkle at anvende i programmet. Anvendes det forkert, kan det dog få konsekvenser i form af utilsigtet overophedning eller for højt energiforbrug.

Forstår man at udnytte solafskærmningens potentiale, kan der opnås meget store gevinster - typisk vil man med fuldautomatisk solafskærmning kunne hente op til 15 kWh/m2 pr. år ved at optimere facaderne ift. passiv solvarme og solafskærmning. Til sammenligning vil et typisk solvarmeanlæg bidrage med ca. 6 kWh/m2 pr. år.

  

Generelt kan solafskærmningstyperne inddeles i 4 hovedgrupper:

   
Ingen solafskærmning

Hvis der ikke er solafskærmning monteret på bygningen, skal Fc faktoren indtastes som 1,0 i energirammeberegningen. Glemmer man at udfylde dette felt, medregnes vinduernes gg-værdi slet ikke med et helt forkert resultat til følge.  

 
Almindelige, indvendige gardiner

For almindelige, indvendige, manuelt styrede gardiner og lignende kan der indsættes en resulterende solafskærmningsfaktor på 0,8. Det gælder alle typer gardiner, der normalt anvendes i hjemmet - og de 0,8 er som oftest nok til at fjerne en mindre overophedning af et rum.

Husk: Man kan godt kombinere udvendig og indvendig solafskærmning. Beregningsmæssigt gøres dette ved at multiplicere de to afskærmningsfaktorer.

 
Manuelt styrede produkter

Manuelt styret solafskærmning kan indregnes med halv effekt.
Hvis afskærmningsfaktoren for en solafskærmning fx er 0,4, skal den derfor angives som: (1,0 + 0,4)/2 = 0,7.

 
Fuldautomatiske produkter

Hvis solafskærmningen er automatisk styret efter indetemperaturen, må den indregnes som fuldautomatisk. I boliger kan det fx betyde, at solafskærmningen ikke aktiveres om vinteren i opvarmningssæsonen, når der er opvarmningsbehov i bygningen. Dette angives ved at sætte et minus "-" foran solafskærmningsfaktoren - Fx: Afskærmningsgrad 88%
  
Beregningseksempel:

-(1 - 0,88) = -0,12

 
Metode og anvendelse

 
Den bedste metode til at udnytte sine solafskærmningsprodukter fuldt ud er ved at anvende enten Be10 eller PHPP til at trimme bygningen.
 
solafsmetode.jpgIndledningsvis skal det sikres, at boligen har rigeligt energitilskud fra vinduerne - dette gøres ved at optimere facaderne ift. energibalancen på vinduerne (Eref), glasandelen (Ff) og vinduernes isolans (Uw). Optimeringen af disse værdier skal gøres sådan, at huset udsættes for maksimalt varmettilskud - typisk ved at arbejde med sydsiden.

Huset bringes på denne måde i overophedning - og herefter benyttes solafskærmningen (uafhængigt af type) til at fjerne den uønskede overophedning.

Når overophedning nu er fjernet, er der stadig et positivt bidrag til bygningens varmeforsyning fra vinduerne i fyringssæsonen, som man ellers ikke ville have fået uden solafskærmning. 


Hvad egner sig bedst? 


Den type solafskærmning, der egner sig bedst til den beskrevne øvelse, er den fuldautomatiske afskærmning. For at en solafskærmning må og kan betegnes som fuldautomatisk, skal den opfylde to kriterier:

 
1.  Solafskærmning skal selvstændigt kunne aktivere sig, når der opstår overtemperatur i boligen.
2. Solafskærmning skal selvstændigt kunne deaktivere sig, når et givent rum har et varmebehov.

 
Derfor kræver denne form for solafskærmning en temperatursensor i hvert af de aktuelle rum. Men har man det, kan der opnås meget store resultater på varmeforbruget ved denne metode (op til 15 kWh/m2 pr. år for et typisk klasse 2 hus).

Tilbage til Energibegreber

Print
Vi benytter Cookies.

Ved at klikke videre på rationel.dk, accepterer du automatisk brugen af cookies.

  • Holdbarhedstestet
    • Indbrudssikring
    • Slitage
    • Vandtæthed
    • Udvidet vandtæthed
    • Modstandskraft
  • Energirigtighed
    • Energirigtighed
    • Bæredygtighed
  • Find dit vindue
    • Klassisk byggestil
    • Moderne byggestil
    • Lavenergi- og passivehuse
  • Indhent et tilbud