tirsdag 29. mar 2011
Vinduer med god energi fås nu også i træ
En ny type vinduer skaber god energi - både hjemme og ude i
verden. Vinduerne er udviklet til passiv- og lavenergihuse og
leveres som noget nyt i ren træ.
Efterspørgslen på vinduer med god energi er stor. Så stor, at
Rationel har udviklet på sidste års prisvinder og nu kan lancere et
af markedets førende lavenergivinduer i træ. FSC-mærket træ,
naturligvis. De nye døre og vinduer hedder AURA og holder ekstra
godt på varmen, ligesom de bidrager til den ved at udnytte solens
stråler som en slags gennemsigtig radiator.
"Det gør AURA
til et rigtig fornuftigt valg, både når det gælder renovering og
nybyggeri", siger Thomas W. Hansen, der er energirådgiver hos
Rationel.
Med en u-værdi på 0,79 hører AURA hjemme blandt de bedst
isolerende vinduer på markedet. Uden at det kan ses på prisen.
Serien gør nemlig ikke brug af den dyre og sjældne gasart krypton,
der som regel bruges til at opnå så lav en u-værdi. I stedet er
AURA isoleret med argon, en af de mest almindelige ædelgasser på
jorden. Det gør serien prisvenlig og skånsom over for miljøet. Og
så sikrer det, at AURA allerede nu opfylder de forventede
isoleringskrav i Bygningsreglementet i 2020, fortæller
energirådgiveren. Kombineret med en solid g-værdi på 0,5 kan de nye
vinduer og døre bidrage med op til 11 kWh pr. m2, når en bygning
skal varmes op.
"Det er en rigtig god nyhed for de boligejere, som stadig
foretrækker vinduer i ren træ. De skal også tilbydes et
lavenergivindue, hvor der hverken er gået på kompromis med
kvalitet, design eller materiale. Det manglede da bare andet",
siger Thomas W. Hansen.
AURA er i familie med sidste års vinder af
Byggeriets Energipris, Rationel AURAPLUS. Udstyret med en udvendig
skærm af aluminium har Rationel AURAPLUS præcis samme gode
egenskaber og enkle design som den nye serie. Men et vindue skal
passe både til huset og ejerens temperament. Derfor var det vigtigt
for Rationel også at udvikle et produkt helt i træ og i samme rene
stil - perfekt til moderne huse og energibevidste ejere.
"Det er noget, vores samarbejdspartnere har efterspurgt længe",
siger Thomas W. Hansen.
Han fortæller, at AURA er forsynet med sikkerhedsbeslag, som gør
vinduerne svære at brække op. At ruden er limet fast til rammen, så
den ikke kan fjernes udefra. Og at AURA med sin fine energibalance,
sit lækre design og træ fra bæredygtige skove faktisk er endt med
at være god samvittighed hele vejen igennem.
"Det er helt klart vigtigt for mange af vores kunder; at de kan
skifte til nyt og samtidig bidrage til den gode energi - både
hjemme og ude i verden".
Få flere oplysninger hos Rationels marketingschef Morten
B. Valsted på 2928 8774