mandag 22. aug 2011
Udnyt renten til at spare på varmen
Med den lave rente kan det være en god forretning at låne penge
i banken, hvis de bliver brugt fornuftigt. Se hvor meget du kan
spare i varme ved at skifte vinduer.
Sjældent har det været billigere at låne penge til
energiforbedringer. Flere banker tilbyder deciderede 'energilån'
målrettet de danske boligejere, der drømmer om nye varmepumper
eller moderne lavenergivinduer. Ofte til så lav en rente, at det
faktisk kan betale sig at låne det ene sted for at spare det
andet.
"Det kan sagtens vise sig at være en rigtig god forretning,"
fortæller Claus Conradsen. Han har som boligansvarlig i Spar Nord
været med til at udvikle bankens rådgivning til kunderne om deres
muligheder for at spare penge gennem energirigtige investeringer i
boligen.
"Mange ser det som en ren omkostning eksempelvis at skifte de
gamle vinduer ud med nye lavenergivinduer, men der er man nødt til
at kigge mere på helheden og se det som en investering", siger den
boligansvarlige og forklarer, at nye energirigtige vinduer udover
at give øget komfort og et moderne look typisk også vil få boligen
til at stige i værdi og varmeregningen til at falde, fordi der ikke
siver så meget varme ud af huset.

Energirådgiver Thomas W. Hansen fra vinduesproducenten Rationel
bekræfter, at der kan være penge at spare ved at skifte vinduer.
For at gøre det mere overskueligt har Rationel udviklet en såkaldt
EnergiSimulator, hvor boligejere på få sekunder kan tjekke, hvor
meget netop de kan spare på varmeregningen ved at skifte til nye
lavenergivinduer.
"De fleste bliver overraskede over resultatet. I et almindeligt
parcelhus med oliefyr og 70'er-vinduer vil nye vinduer medføre en
årlig besparelse på over 5000 kroner," siger Thomas W. Hansen og
oplyser, at EnergiSimulatoren ligger frit tilgængelig på
producentens hjemmeside.

Nye vedligeholdelsesfri lavenergivinduer i træ/alu til et
tilsvarende almindeligt parcelhus vil typisk koste i omegnen af
55.000 kroner eksklusiv montering. Og selvom pengeinstitutterne
generelt har strammet op på deres udlån de senere år, tilbyder
flere af dem gerne favorable lån til energivenlige
renoveringsprojekter. Prisen afhænger blandt andet af lånets type
og løbetid og kan hos realkreditinstitutterne findes helt ned
omkring 1,3 procent i rente, mens banklån er lidt dyrere.
Som en ekstra gulerod til boligejere med renoveringsdrømme er
det nu blevet muligt at trække en del af håndværkerudgiften fra i
skat. Regeringens nye BoligJobplan trådte i kraft i juni, og med
den kan boligejerne faktisk få et tilskud på omkring en tredjedel
af udgifterne til monteringen af deres vinduer.
"Kombineret med den lave rente har folk en ret unik chance for
at handle lige nu," forklarer Claus Conradsen fra Spar Nord. "I
stedet for at bruge pengene på varmeudslip derhjemme, kan man bruge
dem på at betale af på et lån til eksempelvis nye vinduer og
samtidig få gjort noget ved ens bolig. Det kan være en rigtig
fornuftig investering."
Det betaler sig at investere - selv med lånte
penge
- Et typisk dansk parcelhus på 150 m2 kan få nye
lavenergivinduer og -døre for omkring 55.000 kroner ekskl.
montering.
- For et hus med oliefyr og vinduer fra begyndelsen af
70'erne vil det give en årlig besparelse på over 5000 kroner i
varme.
- De helt billige rentetilpasningslån hos
realkreditinstitutterne giver bedst mening, hvis lånet overstiger
100.000 kroner. Mindre lån er ofte billigere at oprette i banken,
der lige nu kan tilbyde en rente omkring de 5,5 %.
- For et fastforrentet banklån på 55.000 kroner til 5,5 % i
rente og med en løbetid på 20 år vil man skulle betale 3.528 kroner
i ydelse om året efter skat.
- Allerede første år vil man altså få en besparelse på over
1472 kroner netto - en besparelse, der vil blive større, hvis
prisen på energi stiger.
(Beregningen er vejledende)
Kilde: Rationel og Spar
Nord
Hør mere om den lave rente og håndværkerfradraget i henholdsvis
banken og hos Skat
Find energi-simulatoren og læs mere om moderne vinduer på www.rationel.dk
Få flere oplysninger hos Rationels marketingschef Morten B.
Valsted på tlf. 2928 8774