mandag 20. dec 2010
Ny folder forklarer BR10
Fra 1. januar træder det nye bygningsreglement (BR10) i kraft.
Rationel Vinduer har derfor udarbejdet en overskuelig folder, der i
billeder og tekst forklarer de mange nye skærpelser, som
håndværksmestre og entreprenører skal være opmærksomme på.
Når nytårsklokkerne ringer, så bliver kravene til renovering og
nybyggeri væsentligt skærpet. De mange nye krav kan være svære at
få overblik over, hvis man kun læser lovteksten. "Vi vil gerne
hjælpe vores kunder med at få et hurtigt overblik. Derfor har vi
lavet en folder, hvor vi skridt for skridt gennemgår de
væsentligste elementer i BR10, med uddybende kommentarer og
illustrationer", forklarer Jes Jensen fra Rationel.
Professionel rådgivning
I folderen præsenteres det, hvordan det nye bygningsreglement
har indflydelse på bygningernes indretning, kravene til
brandsikkerhed samt indeklima og energiforbrug i forbindelse med
nybygning og renovering.
"Jeg forstår godt, hvis selv håndværksmestre og entreprenører
kan blive forvirrede over de nye krav, så dem vil vi gerne hjælpe.
Derfor har vi sammensat denne folder samt brugt meget af efteråret
på at uddanne vores vinduesspecialisterne hos forhandlerne i de nye
krav", fortæller Jes Jensen.
Den nye folder er på 14 sider og kan downloades på Rationels
hjemmeside - rationel.dk - hvor den også kan bestilles.
Beregn selv din besparelse
Rationel har netop introduceret en online EnergiSimulator, som
kan beregne hvor mange penge, der kan spares på varmeregningen ved
at udskifte gamle vinduer og døre med nye fra Rationel.
EnergiSimulatoren er derfor et meget anvendeligt redskab til at få
et hurtigt overblik over det økonomiske udbytte af en investering i
nye vinduer og døre.
På rationel.dk får du også direkte adgang til en EnergiBeregner,
som oplyser dig de nøjagtige energimæssige værdier på Rationel
vinduer og døre. Du indtaster blot størrelsen på dine vinduer og
døre samt vælger system og glas. Så får du en nøjagtig oversigt
over det enkelte elements energimæssige ydeevne.

Fakta om kravene til facadevinduer i BR10
I Rationels nye vejledningsfolder for BR10 kan du læse om
konsekvenserne af den nye lovgivning. Den downloades på www.rationel.dk.
Rationel Vinduers online Energisimulator og EnergiBeregner er
tilgængelig på www.rationel.dk.
Rationel Vinduer
Rationel Vinduers hovedsæde ligger i Herning. Produkterne
forhandles af 400 byggemarkeder og tømmerhandler. Hos flere end 200
af forhandlerne er der permanente Rationel udstillinger. De ligger
over hele landet. Ingen skal køre mere end 25 km for at nå frem.
Læs mere om Rationel på www.rationel.dk.
Til redaktionen - yderligere information
Kontakt marketingafdelingen hos Rationel Vinduer. Tlf.: 7221
1100.
Med venlig hilsen
Rationel Vinduer A/S