Rationel Vinduer A/S
Nyheder         Forhandlere         Brochurebestilling        
Søg
Her er du:   / Rationel VinduesDesigner / Åbnefunktioner

Vinduer

Når det drejer sig om vinduer, er der flere forskellige åbnefunktioner alt efter hvilke behov/krav der stilles til vinduet. Bestem ud fra nedenstående oplysninger hvilke der passer til dit hus og dine ønsker.

Topstyret vindue

Det topstyrede vindue er styret af skinner og glidere. Ved åbning glider rammens top nedad samtidig med, at rammens bund åbnes udad - et betjeningsvenligt vindue med trinløs åbning. Topstyrede vinduer leveres med justerbar friktionsbremse.
Den udvendige side kan kun pudses udefra. Vinduet skal altså kunne nås fra jorden eller fra en stige.
Topstyrede vinduer kan anvendes som redningsåbning.
Sidestyret vindue

Det sidestyrede vindue er styret af skinner og glidere. Vinduesrammen er monteret med grebsbetjent friktionsbremse. Det vil sige, at vinduet kan fastholdes i en hvilken som helst stilling ved at trykke grebet nedad. Ved åbning skydes rammens ene side ind mod midten. Derved er det muligt at pudse vinduet indefra. Pudsespalte ved 90° - DOMUS = 133 mm og ALDUS = 125 mm.
Sidestyrede vinduer kan anvendes som redningsåbning.
Sidehængt vindue

Det sidehængte vindue i DOMUS og ALDUS styres af skinner og glidere. Den grebsbetjente friktionsbremse betyder, at vinduet kan fastholdes i en vilkårlig stilling.
PATUS og PATUS+ sidehængte vinduer er med synlige hængsler og åbnes som standard via anverfere og fast holdes med stormjern. Som alternativ kan der i stedet for mod pristillæg monteres grebsbetjent friktionsbremse. Rammer i PATUS og PATUS+ kan forsynes med pudsebeslag, så vinduerne kan pudses indefra.
Sidehængte vinduer er velegede som redningsåbning.
Sidebundhængt vindue

Det sidebundhængte vindue har to åbnefunktioner. En hvor rammen kippes ind foroven (veleget til ventilation), og en hvor rammen er sidehængt og åbnes indad.
Sidebundhængte vinduer kan pudses indefra og er velegnede som redningsåbning.

Vendevindue

Vendevinduet fungerer i princippet som et topstyret vindue. Men det er tillige muligt at dreje rammen 180°  uden for karmen, således at man uden problemer kan pudse vinduet indefra.
Vinduet har indbygget børnesikring, der blokerer rammen, når den er åbnet ca. 10 cm.
Vendevinduer er velegnede som redningsåbning. 

Døre

Før man bestiller nye døre og sidehængte vinduer, skal det besluttes til hvilken side de skal åbne. Husets indretning afgøre ofte, hvad der er mest praktisk. For at sikre en entydig kommunikation og undgå misforståelser, har byggebranchen fastlagt nogle regler for, hvad der forståes ved "højre" og "venstre". Følg dem og undgå ubehagelige overraskelser.


Rationel Vinduer A/S  .  Vardevej 140  .  7280 Sdr. Felding  .  Juridisk forbehold  .  Email: rationel@rationel.dk
Udskriv side