Rationel Vinduer A/S
Nyheder         Forhandlere         Brochurebestilling        
Søg
Her er du:   / Gode råd til indbrudssikring / Private boliger
Private boliger

Hvornår?
En stor del af indbruddene sker faktisk i dagtimerne, mens beboerne er på arbejde eller i skole og ikke i nattens mulm og mørke. I mange tilfælde har tyven ”luret”, og set når beboerne er kørt fra hjemmet. Så er der frit spil indtil de kommer tilbage.

Hvordan?
Der er ingen tvivl om, at vinduerne er den foretrukne indgangsvej. Det sker enten ved at knuse ruden, tage den ud eller bryde vinduet op. Herunder hører også vinduespartier og skydedøre ved terrasser og udestuer. Af andre hyppige indbrudsmåder kan nævnes fundne nøgler og bankenøgler, som er en special-skåret nøgle, der kan åbne alle låse af samme type.

Hvad stjæler tyven?
Det er først og fremmest kontanter. Dernæst afhænger det af tyvens muligheder for borttransport, men bærbare computere har fortsat en rimelig værdi hos hæleren. Smykker er nemme at bære væk. Lidt mere besvær er der med at stjæle fladskærme, dyre musikanlæg og designer møbler, men hvis muligheden er der, har også disse en værdi for tyven.

Hvorfor?
Nogen gør det fordi det nærmest er blevet en levevej for dem. Det gælder primært dem, som går efter fladskærme, dyre musikanlæg og designermøbler. Andre tyve gør det for at skaffe midler til alkohol-, pille- eller narkomisbrug.

Hvad kan jeg selv gøre for at undgå indbrud?

  • Ved at døre og vinduer er sikrede med gode låse og hasper, også i kældre m.v.
  • Ved at skilte så meget som muligt med at alt i huset er mærket og sikret.
  • Ved altid at efterlade huset så det ser så beboet ud som muligt.
  • Ved ikke at efterlade penge eller andre værdigenstande, synlige udefra.
  • Ved ikke at efterlade værktøj, redskaber, stiger m.v. usikrede og frit tilgængelige.

Gå til forrige side
Tilbage


Rationel Vinduer A/S  .  Vardevej 140  .  7280 Sdr. Felding  .  Juridisk forbehold  .  Email: rationel@rationel.dk
Udskriv side