| Her er du: / Rationel VinduesDesigner / Redningsåbning |
|
|
I henhold til Bygningsreglementet BR 95, punkt 3.5 redningsåbninger skal følgende være opfyldt for at reglementet er overholdt: Beboelsesrum og køkken i selvstændige rum skal have redningsåbning direkte til det fri enten som vindue, dør eller lem. Redningsåbning kan dog udelades, når der gennem 2 døre fra rummet er redningsåbning gennem andre rum, der ikke er i åben forbindelse med hinanden. Det drejer sig her om eksempelvis opsætning af udestuer el.lign. foran redningsåbninger. Redningsåbningernes fri højde og bredde skal tilsammen være mindst 1,5 m. Hverken højden eller bredden må være mindre end 0,5 m. Er underkanten af redningsåbningen over 2,0 m fra terræn, skal højden dog være mindst 0,6 m. Højden fra gulv til underkant af redningsåbningen må ikke være over 1,2 m. Redningsåbninger skal være lette at betjene og skal kunne holdes fast i en stilling, så der er fri passage både indefra og udefra.
 |
|
|
|
|
|