Rationel Vinduer A/S
Nyheder         Forhandlere         Brochurebestilling        
Søg
Her er du:   / Gode råd til indbrudssikring / Virksomheder og Industri
Virksomheder og Industri

Hvornår?
Altid udenfor alm. lukke/arbejdstid. Meget ofte er det mere planlagte indbrud og bestemte varer tyven går efter – mest udsat er tøjfirmaer (mærkevarer), elektronikforhandlere/fabrikanter/lagre, supermarkeder (cigaretter/spiritus), guldsmede/urmagere/optikere, kosmetikforretninger.

Hvordan?
Ofte sker indbruddet ret voldsomt og hurtigt, da gerningsmanden påregner at blive observeret af naboer eller alarmer. Derfor bruges kraftigt værktøj til enten opbrydning af døre eller vinduer eller ved at køre en bil igennem døre eller vinduespartier. Ellers sker indbruddet gennem vinduerne ved enten at knuse ruden, tage den ud eller bryde vinduet op.

Hvad stjæler tyven?
Der stjæles primært med gensalg for øje. Derfor er det ting, som kan sælges til den højeste pris. Ofte tale om bestilt arbejde, og ofte går varepartiet til udlandet. Ellers stjæles fladskærme, designer møbler o. lign.

Hvorfor?
Det er ofte professionelle, der har skabt deres levevej på denne måde. Ellers er det narkomaner eller andre misbrugere, der har brug for at skaffe hurtige midler.

Hvad kan jeg selv gøre for at undgå indbrud?
Ved denne type forretninger og virksomheder er det klart, at forsikringsselskabet vil være med på råd om etableringen af tyverisikring ud fra en konkret risikovurdering.

  • Enkle midler som etablering af f.eks. stensøjler foran butiksvinduer har forhindret biler i at køre ind i forretningen. 
  • Gode vinduer og døre med gode låse og evt. panserglas er med til at forhindre indbrud ad disse veje. 
  • Tydelig skiltning med sikringstiltagene ved labels m.v. har en præventiv virkning.

Gå til forrige side
Tilbage


Rationel Vinduer A/S  .  Vardevej 140  .  7280 Sdr. Felding  .  Juridisk forbehold  .  Email: rationel@rationel.dk
Udskriv side