Rationel Vinduer A/S
Nyheder         Forhandlere         Brochurebestilling        
Søg
Her er du:   / Gode råd til indbrudssikring / Sommerhuse
Sommerhuse

Hvornår?
Tidligere skete alle indbrud i sommerhuse, når der var mest øde i sommerlandet. Nu er det nærmest omvendt. Politiet skelner derfor mellem såkaldte turistindbrud og traditionelle indbrud. Turistindbrud sker altid i dagtimerne når turisterne har forladt sommerhuset – måske afluret af gerningsmanden. De traditionelle indbrud sker når beboerne er taget hjem, og huset står tomt ofte i længere tid af gangen.

Hvordan?
Der er ingen tvivl om, at vinduerne er den foretrukne indgangsvej. Det sker enten ved at knuse ruden, tage den ud eller bryde vinduet op. Herunder hører også vinduespartier og skydedøre ved terrasser og udestuer. Af andre hyppige indbrudsmåder kan nævnes fundne nøgler og bankenøgler, som er en special-skåret nøgle, der kan åbne alle låse af samme type.

Hvad stjæler tyven?
Ved turistindbrud er det kontanter, bærbare computere og kameraer der stjæles. Ved de mere traditionelle indbrud er det designermøbler, fladskærme, alm. TV, stereoanlæg og i øvrigt dyre indbogenstande.

Hvorfor?
Nogen gør det fordi det er blevet en levevej for dem. Det gælder primært dem, som går efter fladskærme, dyre musikanlæg og designermøbler. Andre tyve gør det for at skaffe midler til et alkohol-, pille- eller narkomisbrug.

Hvad kan jeg selv gøre for at undgå indbrud?
Fælles for begge typer:

  • Ved at sikre at døre og vinduer er forsynede med gode låse og hasper. 
  • Ved at sikre værktøj, stiger mv.
  • Tag overskydende kontanter, bærbare computere o. lign. med dig.

Turistindbrud:

  • Ved at skilte med, at man har fjernet penge og andre genstande af større værdi.
  • Ved at lade TV/radio spille, når man forlader sommerhuset.

Alm. indbrud:

  • Undlade at skilte med, at huset er indrettet med dyre designermøbler og PH lamper i udlejningsbrochurer o. lign.


Gå til forrige side
Tilbage


Rationel Vinduer A/S  .  Vardevej 140  .  7280 Sdr. Felding  .  Juridisk forbehold  .  Email: rationel@rationel.dk
Udskriv side