Med et termografisk billede kan man danne sig et overblik over temperaturfordelingen på et bestemt område. Men et termografibillede fortæller dog ikke altid sandheden. Manglende kendskab og forkert brug fører ofte til misforståelser og deciderede fejltolkninger.
Termografiske billeder af vinduer vil ofte vise store temperaturmæssige udsving forskellige steder i konstruktionen. Dette skyldes, at ramme, karm og indbygning er sammensatte konstruktioner, hvorimod ruden og muren er homogene konstruktioner. Der vil i ramme-/ karmområdet altid være variationer skyldet beslag, samlinger og indbygning. Nedenstående liste beskriver de oftest forekommende variationer:
-Materialeovergange -Randzone (rudekant) -Beslag -Hjørnesamlinger -Friskluftventiler -Overfladers forskellige evner til at lede varmen -Tilbagetrukne fuger, noter mv.
Derudover vil glasset og overfladebehandlingen kunne resulterer i refleksioner fra omgivelserne og personer.
For at kunne vurdere variationer i overfladetemperaturer og evt. kuldebroer i vinduer er det nødvendigt, at betingelserne for et brugbart termografibillede er opfyldt. Læs nærmere i dokumentet til højre.