Find de rette vinduer og døre
Vi vil gerne hjælpe dig godt på vej til at finde de vinduer og
døre, der passer bedst til dit hjem og den måde, du bor på. Du kan
først og fremmest prøve vores InspirationsVælger og PrisBeregner. Vi
kan også anbefale, at du uploader et billede af din bolig på Rationel VinduesDesigner. Her
kan du se, hvordan nye vinduer klæder dit hus inden du kontakter en
forhandler.
Du er naturligvis også velkommen til at se Rationels vinduer og
døre 'live'. Over hele landet har mange af vores forhandlere
Rationel udstillinger. Her kan du se, prøve og opleve kvaliteten og
funktionaliteten af vores vinduer og døre, før du køber. Find den
nærmeste forhandler og udstilling her.
Valget mellem træ og træ/alu
Ønsker du vinduer og døre hvor det er træ hele vejen
igennem eller vinduer og døre, hvor det også er træ, der er det
gennemgående materiale, men hvor der er påklipset aluminium på den
udvendige side? Det er et spørgsmål om personlig smag og husets
byggestil.
Træ vinduer og døre er billigere end træ/alu produkter, men der er
også mere vedligeholdelse. Med vinduer og døre i træ/alu har
du stadig det naturlige og varme træ indvendig, men du har
aluminiumsbeklædning udvendig som gør, at vinduer og døre kræver et
minimum af vedligeholdelse.
Tænk på både udseende og udsyn
Vinduer med mange opdelinger med poster og sprosser kan være med
til at give et flot facadeudtryk. Men pas på, at udsynet ikke
hæmmes unødigt, når du opholder dig inde. Undgå, at sprosser og
poster kommer til at sidde i øjenhøjde.
Store glaspartier og solen
Det er dejligt med store glasarealer, der giver masser af
dagslys inden døre. Det påvirker humøret positivt og yder et bidrag
til varmeregningen fra efterår til forår, når den lavtstående sol
sender sine livgivende stråler ind i stuen.
Men om sommeren vil boligen være udsat, især hvis dit hus er uden
udhæng. Så får solen direkte adgang, og kan gøre det meget varmt
indenfor. Overvej derfor at anvende solafskærmende ruder i syd- og
vestfacaden eller placer de store glasfacader mod nord eller øst,
hvis det lader sig gøre.
Små vinduer er et levn fra gamle dage
I kølvandet på oliekrisen i 70-erne var der tradition for at
sætte ganske små vinduer i badeværelse, bryggers og
garage.
Den tradition er i et vist omfang videreført, uden nogen saglig
begrundelse for det. Tværtimod giver de små vinduer flere
ulemper.
For det første opnår man en mærkbar forbedring af dagslysforholdene
inde, hvis de små vinduer udskiftes med vinduer af normal
størrelse. For det andet bliver det muligt at skabe et mere
harmonisk facadeforløb, hvis flere vinduer har samme størrelse og
udformning.
Så sørg for at lade lyset komme ind! Kun pladsmæssige begrænsninger
kan retfærdiggøre de meget små vinduer.