Institutioner

Hvornår?

Altid efter lukke-/arbejdstid på hverdage eller i weekender, hvor der er lille eller ingen risiko for at møde nogen.

Hvordan?

Vinduerne er den foretrukne indgangsvej. I institutioner med flade tage er evt. ovenlysvinduer en mulig indgangsvej og samtidig en mulighed for at omgå evt. alarmer.

Hvad stjæler tyven?

Kontanter, selv småpenge fra kaffekasser o.lign., bærbare computere, videoprojektorer, fladskærme og stereoanlæg. Fra rådhuse mv. ofte også designermøbler og lamper.

Hvad kan jeg selv gøre for at undgå indbrud?

  • Sikre døre og vinduer med gode låse og hasper, også i garager, udhuse, kældre mv.
  • Mærke alt kostbart kontorudstyr, TV m.v. og skilte med, at det er gjort.
  • Bryde evt. rutiner for vagtpersonale.
  • Ikke efterlade penge eller værdigenstande således, at de er synlige udefra.
  • Ikke efterlade værktøj, stiger m.v. usikrede og frit tilgængelige.
Print
CO2-neutralt website