Energimærkning af vinduer
Den frivillige Energimærkningsordning for vinduer er etableret
af VinduesIndustrien og viser på en skala fra A til F, hvor
energirigtigt et vinduessystem er.
I henhold til bygningsreglementet BR10 skal du vælge enten C-,
B- eller A-mærkede vinduer til dit byggeri. Energiklasse C svarer
til minimumskravet for vinduer i BR10 (2010), Energiklasse B svarer
til minimumskravet for vinduer i BR15 (2015), og Energiklasse
A svarer til det forventede minimumskrav for vinduer i BR20
(2020).
Energimærkningsordningen tager udgangspunkt i vinduessystemernes
Energibalance
Eref. Eref-værdien er udtrykt i kWh/m2/år og
angiver, hvor godt et vindues energimæsssige ydeevne er. Jo bedre
Eref-værdi, jo mere energibesparende er vinduet.
Er Eref-værdien for vinduet positiv (plus), er varmetilskuddet
fra solen ind gennem vinduet større end varmetabet ud
gennem vinduet. Er Eref-værdien derimod negativ (minus), er
varmetabet ud gennem vinduet større end solens varmetilskud
ind.
Rationels produktserier ALDUS A, AURA og Rationel AURAPLUS, der er udviklet
specielt til lavenergi- og passivhusbyggeri, tilhører Energiklasse
A.
 |
ALDUS
B |
ALDUS
A |
AURA |
Rationel
AURAPLUS |
| Eref |
-9,3 |
+4,2 |
+3,6 |
+2,7 |
| Energiklasse |
B |
A |
A |
A |
| Certifikat reg. nr. |
511-4 |
511-3 |
511-1 |
511-2 |
Rationels øvrige produktserier ALDUS, DOMUS, PATUS og PATUS+ tilhører Energiklasse C, og lever
dermed op til bygningsreglementets krav helt frem til 2015.
Læs mere om Energimærkning, og se Rationels certifikater på http://www.energivinduer.dk/