Vi tror på det ordentlige. Det holdbare

Rationel står som garant for vinduer og døre, der holder. Det skal være ordentligt til mindste detalje, når Rationel rammer din hverdag ind.
Og det skal være rart at være i.

Det er det, vi arbejder for: At bringe lys, luft og god energi til dit hjem

De bedste rammer for hverdagen

Vi sætter en ære i god kvalitet. Vores vinduer skal holde til rusk og regnvejr, indbrudsforsøg, gennemtræk, teenagere og treårige. Og til et almindeligt hverdagsliv, hvor vinduer og især døre bliver åbnet og lukket utallige gange år efter år.

Derfor bruger vi stærke materialer med lang levetid. Producerer under ordentlige forhold. Og leverer vinduer og døre, der forbedrer dit indeklima og sparer energi.

På den måde er vi med til at passe godt på dit hjem og verden.

​Vi gør det nemt og nært

Vores vinduer og døre er ligesom os – enkle og ligetil.

Vi er drevet af fællesskabet, vores kolleger og samarbejdspartnere. Vi har et stærkt netværk af forhandlere hos byggemarkeder og trælaster og et solidt samarbejde med håndværkere over hele landet. Gennem dem er vi altid lige i nærheden, når du har brug for det. Og sådan har det været i over 60 år.

Hos Rationel kan du regne med det ordentlige og det holdbare. Det gælder både produkter og relationer.

”Hos Rationel gør vi os umage. Vi overholder vores aftaler, når vores mål, og vi kan vores kram. Det kan du godt regne med.”

Lars Peetz-Schou, salgsdirektør

​Vi tester løbende og så igen

Vinduer og døre fra Rationel er bygget til at holde. Det er ikke bare noget, vi siger. Det er noget, vi tester. Og derfor også noget, vi kan dokumentere.

Dine vinduer og døre skal kunne holde til vind, vejr og daglig brug. Og til vores tårnhøje kvalitetskrav. De er en investering i fremtiden, og derfor skal de også kunne holde til fremtiden.

Rationel som mønstervirksomhed

Mønstervirksomhedsmålsætningen udgør fundamentet og er basis for værdigrundlaget i vores virksomhed

VKR Gruppens formål er at skabe en række mønstervirksomheder, der arbejder med samfundsnyttige produkter og behandler sine kunder, leverandører og medarbejdere ekstra godt. Det stræber vi efter her hos Rationel; at sikre et økonomisk overskud, mens vi opfører os ansvarligt…

Mønstervirksomhedsmålsætningen

VKR Gruppens formål er at oparbejde en række mønstervirksomheder, som samarbejder på mønsterværdig måde.

En mønstervirksomhed arbejder med samfundsnyttige produkter og behandler sine kunder, leverandører, medarbejdere af alle kategorier og aktionærer bedre end de fleste andre virksomheder.

En mønstervirksomhed indtjener et overskud, der også kan finansiere vækst og bevare økonomisk uafhængighed.”

– Villum Kann Rasmussen, 1965

Drevet af detaljen

Vores umage har bidraget til, at vi er Danmarks foretrukne leverandør af facadevinduer. Det gør os stolte og minder os om, at det er detaljerne der skaber helheden.

 

Drevet af detaljen

Et vindue er ikke bare et vindue. Det er detaljerne der tæller.
Se filmen her