Vi sætter en ære i kvalitet

Nye vinduer og døre er en investering i fremtiden. De skal passe til husets stil, løfte energien og leve op til beboernes ønsker og behov. Det ved vi hos Rationel, og derfor arbejder vi hver dag på at udvikle vores produkter og gøre tingene lidt bedre.

Vinduer og døre, der holder

Vinduer og døre, der holder - det er ikke bare noget, vi siger.  ”Holdbarhed er noget, vi tester. Igen og igen. På alle leder og kanter”, siger administrerende direktør Thomas Tvedergaard Larsen. Rationel står som garant for vinduer og døre, der holder. Til rusk og regnvejr, indbrudsforsøg, gennemtræk, teenagere og treårige,  og til et almindeligt hverdagsliv i travle familier, hvor vinduer og især døre bliver åbnet og lukket utallige gange år efter år.

Holdbarhed er noget, vi tester. Igen og igen. På alle leder og kanter.

- Thomas Tvedergaard Larsen

Bedre dag for dag

Alle hos Rationel tager del i Future Excellence, der i sin essens går ud på at trimme, udvikle, optimere og skabe forbedringer på vores fælles arbejdsplads. Intet projekt er for stort, intet for lille. Vi søsætter på den pæne side af 100 projekter om året med fokus på alt fra kvalitet over forretningsgange til arbejdsglæde. Og hele tiden følger vi op på, om vi når vores deadline, følger vores strategi og indfrier vores mål.

Vi gør os umage

Rationel vil være en virksomhed i konstant udvikling. Derfor sætter vi os hvert år nye, ambitiøse mål – både fagligt og finansielt.

”Hos Rationel gør vi os umage” siger adm. Direktør Thomas Tvedergaard Larsen. ”Vi overholder vores aftaler, udviser respekt, når vores mål, hjælper hinanden og vil kundens bedste. Altid kun det bedste”.

Derfor sælger vi kun produkter af høj kvalitet. Vores sortiment er i top, og vi kan vores kram. Man kan regne med os fra Rationel. Vi stræber efter at være de bedste, leve op til kundernes forventninger og drive en lønsom virksomhed

Thomas Tvedergaard Larsen

Adm. direktør i Rationel Vinduer

Mønstervirksomhed

Mønstervirksomhedsmålsætningen udgør fundamentet og er basis for værdigrundlaget i vores virksomhed . Målsætningen afspejler ambitionen om at opføre sig ansvarligt og samtidig sikre et økonomisk overskud. Mønstervirksomhedsmålsætningen rummer således essensen af VKR Gruppens tilgang til samfundsansvar og udgør den overordnede ambition inden for CSR, som alle VKR Gruppens virksomheder stræber efter.

VKR Gruppens formål er at oparbejde en række mønstervirksomheder, som samarbejder på mønsterværdig måde.

En mønstervirksomhed arbejder med samfundsnyttige produkter og behandler sine kunder, leverandører,

medarbejdere af alle kategorier og aktionærer bedre end de fleste andre virksomheder.

En mønstervirksomhed indtjener et overskud, der også kan finansiere vækst og bevare økonomisk uafhængighed.

- Villum Kann Rasmussen, 1965

Værdier