Vedligeholdelse

  1. Det handler om at forebygge - at male vinduer er ligesom at børste tænder

    Venter du også, til malingen skaller, og træværket titter frem, før du griber penslen og maler dine vinduer? Det kan ikke betale sig. Arbejdet bliver langt mere besværligt, advarer malermester.

    Sensommeren er ikke for våd, ikke for varm, men den helt rigtige årstid at male vinduer. Og det er ikke nødvendigvis en god ide at vente til næste sensommer.

    ”Man skal helst male sit træværk, før det for alvor trænger, og malingen er halvt skallet af”, siger malermester Carsten Pedersen fra Brædstrup. Han har malet vinduer i 24 år og taler af erfaring, når han siger, at rettidig omhu gør arbejdet lettere. Meget lettere:

  2. Professor vil have forårsrengøringen tilbage

    Professor vil have forårsrengøringen tilbage

    Det er efterhånden en svunden dyd, men professor Geo Clausen opfordrer til at huske forårsrengøringen derhjemme. For indeklimaets skyld.

    Hvornår har du sidst stået på en trappestige med en støveklud i hånden? Banket tæpperne af udendørs? Og støvsuget loftet? En god, gammeldags forårsrengøring er en effektiv måde at få bugt med støvet på, mener Geo Clausen, professor på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og næstformand i Rådet for Sundt Indeklima.

    ”Jeg vil gerne slå et slag for en forsvunden dyd: Forårsrengøringen,” siger han og påpeger, at det er ligegyldigt, om man nu gør det om foråret, til jul eller Skt. Hans. Bare man sørger for af og til at komme til bunds i støvdepoterne. Også dem man ikke ser til daglig.

    ”Stil dig op på en trappestige, så er der jo støv alle vegne. Det skal væk,” siger Geo Clausen.

  3. Blafrende stearinlys er et skidt tegn

    Blafrende stearinlys er et skidt tegn

    Det trækker fra hver femte danskers vinduer. Så meget, at det går ud over både indeklima, varmeregning og livskvalitet. Få tre enkle tip til at tætne dine vinduer.

    Blafrer stearinlysene også i din vindueskarm? Så trænger dine vinduer sikkert til at blive skiftet eller tætnet. ”Hver femte dansker bor med så meget træk fra vinduerne, at det faktisk blæser ind i stuen.” Sådan lyder det fra Thomas W. Hansen, der arbejder som rådgiver hos vinduesproducenten Rationel. Danmark har cirka 60 millioner kvadratmeter vinduer i alt.

  4. Beskyt dit hjem mod skadelige stoffer

    Vores indeklima er plaget af kemi, der kan gøre os syge. Og det er ikke altid nok at lufte ud. Vælg produkter med Indeklimamærket, råder ekspert. Din computer, dit gulvtæppe og malingen på dine vægge… rigtig mange ting i hjemmet udsender en dunst af kemiske stoffer, der påvirker indeklimaet og kan få følger for dit helbred. ”Du kan være sikker på, at dit hjem afgasser en masse kemi,” siger Lis Winther Funch, der arbejder som konsulent på Teknologisk Institut og har særlig fokus på luftkvalitet og indeklima. ”Det gælder alt. Byggematerialer, køkkener, møbler, fugemasser, legetøj. Det gasser af alt sammen i større eller mindre grad. Og stofferne bliver altså hængende, indtil man får dem luftet ud,” siger hun.